Mission: At fremhæve og fastholde væsentlige emner og nyheder i informationsstrømmen. Fokus er på socialpolitik, aktivering og tendenser i samfundet. Under stadig opbygning og forbedring. Oprettet 31. juli 2005.

Viden er magt - ordsprog
 Viden skal deles ! - motto
Denmark Online

Fransk stop for Misoprostol til at igangsætte fødsler ændrer ikke noget i Danmark

Stine Brix (MF) fra Enhedslisten undrer sig over, at de danske myndigheder blåstempler lægemidlet, som Frankrig advarer imod. Det sker efter 28 kvinder har indberettet alvorlige bivirkninger efter brug af Misoprostol til at igangsætte fødsler, som kun er godkendt til behandling af mavesår.

Som udgangspunkt er intet hemmeligt for NSA

Poul-Henning Kamp skrev den 12. september på Ingeniøren:

Med de seneste afsløringer om NSA's virke, står det klart at der ikke er noget der hedder privatliv mere, hvis der er elektronik involveret.

Læs mere her:
/ Hvordan holder man noget hemmeligt ? (Ing.dk) (12. september 2013)

Den eneste måde er lukkede netværk, hvis det skal foregå på PC.

Psykiater Eva Blach er ikke længere tilknyttet Vejles psykiatriske sygehus

Vejle Amts Folkeblad kunne den 6. september 2013 fortælle, at psykiater Eva Blach ikke længere er tilknyttet Vejle psykiatriske sygehus.

Det skyldes, at hun ikke længere er ansat hos et vikarbureau.

Eva Blach havde i en patients journal fejlagtigt skrevet, at patienten var udeblevet flere gange. Det samme for vedkommendes far.

Dette er der klaget over til Patientombuddet, som fortsat behandler klagerne & sender det videre til Sundhedsstyrelsen efter afgørelsen.

Friplejehjem: Spildsvang på Stensvang i Bredsten

Læsebrev bragt i Vejle Amts Folkeblad den 25. juni 2013 af undertegnede:

Onsdag den 19. juni kritiserede Hans Beck i et læserbrev i VAF, at Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard ikke ville stå frem & forsvare byrådets beslutning om at lade 14 plejehjemspladser stå ubrugte. Det koster årligt Vejle kommune kr. 1 Mio. for tomme boliger på Stensvang i Bredsten. Det er klart at borgmesteren ikke vil være med til at sætte fokus på det ressourcespild, som han selv sammen med resten af byrådets partier står bag. Men Venstre prøver også at undgå at henlede opmærksomheden på deres indførelse af friplejehjem herhjemme.

Sider

Subscribe to Denmarkonline.dk - blognyheder om politik RSS