You are here

Finanskrisen aflyst i Danmark: 97,1 % i arbejde

Der er sket en stigning i antal ledige i fra februar til marts måned med 10.600 personer, som samlet bringer arbejdsløsheden op til ialt 82.100 personer.

Det svarer til en ledighedsprocent på 2,9 af den samlede arbejdsstyrke.

Det betyder på den anden side, at 97,1 procent er i arbejde.
Og det er jo ganske pænt.

10.600 nye ledige på en måned (DR Online)

Læs tallene her:
Mænds ledighed mere end fordoblet (PDF) | DST.dk

Finanskrisen ser så umiddelbart ikke ud til - indtil videre - at have haft de store konsekvenser for Danmarks vedkommende.

Årsagen skal findes i resterne af den danske velfærdsmodel, hvor dagpenge og andre overførselsindkomster er med til at sikre økonomien imod for store udsving.

Fogh-regeringen har jo med fattigdomsydelserne gjort ihærdige forsøg på at gennemhulle det nederste sociale sikkerhedsnet. Starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 300 timers reglen er nogle af de "motiverende" initiativer som Fogh har stået i spidsen for. Tanken er, at mindre i indtægt skal "motivere" modtagere af offentlig hjælp til at søge arbejde. Men huslejen og madudgifterne falder ikke tilsvarende.

De nævnte ydelser må stå først i rækken til at blive ophævet ved en ny regering.

De er en skændsel.