You are here

politik

politik

Prostitutionslovgivning i Danmark er uvidende moralisme

Mikkel Hertig skrev på SeNyt.dk d. 24. august 2009:

En rapport fra RUC studerende viser et stort hul i folketingets og embedsværkets viden, da den delvise afkriminalisering af prostitutionen blev vedtaget i 1999. Kun de, der anser prostituerede som sociale ofre, blev spurgt. Og siden er det ikke blevet bedre.

Erfaringer fra Norge og Sverige om forbud mod køb af sex - I Norge uden effekt på antallet

DR P1 Orientering i fredags d. 28. august 2009:

Norge har gjort det, Sverige har gjort det for hele 10 år siden -  mange danskere vil have at vi gør det - forbyder køb af sex. Diskussionen er til tider hidsig - men hvad har man egentlig af erfaringer med lovene i Norge og Sverige.

Norsk sexkøbslov virker modsat hensigten
Sidste år vedtog nordmændene en lov, der forbyder køb af sex. Et  af målene var at redde kvinder fra menneskehandel.

Personer på fattigdomsydelser har undladt at gå til tandlæge, købe medicin, betale husleje og få mad 3 gange om dagen

Økonomisk fattigdom er ofte en del af det at være udsat. Medlemmerne i Rådet for Socialt Udsatte viderebringer med årsrapporten den stærke kritik af de laveste kontanthjælpsydelser som starthjælp, kontanthjælpsloftet og 300-timers reglen, som medlemmerne hele tiden hører fra baglandet af folk, der arbejder tæt sammen med de socialt udsatte mennesker.

Det er dybt skadeligt for mennesker at have så lav en indkomst, at de ikke kan betale de mest nødvendige ting i tilværelsen som f.eks. lægeordineret medicin, husleje, tandlægebesøg og 3 måltider om dagen eller helt almindelige ting som fødselsdagsgaver eller invitere gæster en gang i mellem.

Virksomhederne betaler 38,4 Mia. kroner mindre til staten i 2010 i forhold til 2009

Dagbladet Arbejderen er faldet over en interessant detalje i finanslovsforslaget for 2010:

Erhvervslivet betaler mindre og mindre til statskassen. Det viser de seneste års finanslove fra den borgerlige regering.

Ifølge regeringens forslag til finanslov for 2010 forventer den, at erhvervsskatterne vil bidrage med bare syv procent af indtægterne til staten. I kolde kontanter svarer det til 41,6 milliarder kroner ud af 576,5 milliarder kroner, som regeringen forventer bliver statens samlede indtægter i 2010.

I finansloven for i år har regeringen forventet, at erhvervsskatterne ville bidrage med 80 milliarder kroner, hvilket skulle svare til omtrent 12 procent af statens indtægter i år. Der er altså tale om næsten en halvering af erhvervslivets bidrag til den såkaldte fælles kage.

Sider

Subscribe to RSS - politik