Mission: At fremhæve og fastholde væsentlige emner og nyheder i informationsstrømmen. Fokus er på socialpolitik, aktivering og tendenser i samfundet. Under stadig opbygning og forbedring. Oprettet 31. juli 2005.

Viden er magt - ordsprog
 Viden skal deles ! - motto
Denmark Online

*Aflyst* Vejle: Demonstration imod nedskæringer i socialpsykiatrien 15. september 2010

Aflyst !

Trinbrættet i Børkop går også fri af besparelserne :).
Der bliver derfor ikke nogen demonstration idag.

Sind Vejle vil gerne invitere til demonstration før byrådsmødet i Vejle kommune

imod

Nedskæringer i socialpsykiatrien i Vejle kommune


Onsdag d. 15. September 2010
Kl. 15:30 - 16:30
Damhaven 12, 7100 Vejle

Alle partier i Vejle byråd har indgået et forlig om næste års budget, men de konkrete dele er ikke færdigforhandlet.

Erhvervslivet modtager Kr. 23 Mia. i statsstøtte om året

Det skal være slut med, at staten hvert år pumper 23 milliarder kroner i erhvervsstøtte over i pengekasserne hos danske virksomheder. Og de virksomheder, som ikke kan klare sig må falde.

Det mener Lars Rohde, som er direktør for Danmarks største pengekasse, ATP. 

/ ATP vil afskaffe støtten til erhvervslivet (Politiken.dk) (12. september 2010)

Psykiatrien er underprioriteret og følger ikke med udviklingen i det øvrige sygehusvæsen

DR P1 Orientering d. 10. september 2010:

Fra det psykiatriske behandlingssystem har der i den seneste tid lydt nødråb om, at psykiatrien får alt for få penge.

Psykiaternes organisation har i et åbent brev til sundhedsminister Bertel Haarder advaret om, at mange psykisk syge får dårlig hjælp, fordi psykiatrien længe har været underprioriteret, og at det er på vej fra slemt til værre.

Også Lægeforeningen har kritiseret regeringen for at svigte de psykisk syge, blandt andet fordi der bliver færre af de såkaldte satspuljemidler til næste år, og de er med til at finansiere psykiatrien.

Vejle kommune har fået en Sind lokalforening

Torsdag d. 2. september 2010 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Psykinfos lokaler i Staldgaardsgade i Vejle for at danne en lokalafdeling af Sind I Vejle kommune.

Følgende blev valgt til bestyrelsen:

Flemming Leer Jakobsen, Vejle

Mogens Jacob Pedersen, Gårslev

Mona-Lisa Ejlskov, Vejle

På den efterfølgende konstituering blev Flemming Leer Jakobsen valgt som formand, Mona-Lisa Ejlskov som næstformand & Mogens Jacob Pedersen som kasserer.

Sider

Subscribe to Denmarkonline.dk - blognyheder om politik RSS