Mission: At fremhæve og fastholde væsentlige emner og nyheder i informationsstrømmen. Fokus er på socialpolitik, aktivering og tendenser i samfundet. Under stadig opbygning og forbedring. Oprettet 31. juli 2005.

Viden er magt - ordsprog
 Viden skal deles ! - motto
Denmark Online

Aalborg: Socialrådgivere nedlægger arbejdet tirsdag d. 26. maj 2009

Socialrådgivere i Aalborg Kommune nedlægger tirsdag morgen arbejdet.

Det sker i protest mod kommunens planer om at skære syv millioner kroner på aktiveringsområdet. For at vise deres modstand mod forslaget møder socialrådgiverne op, sammen med kontanthjælpsmodtagere ved beskæftigelsessekretariatet på Sønderbro, hvor beskæftigelsesudvalget tager stilling til besparelsesforslaget.

Socialrådgivere nedlægger arbejdet (Nordjyske.dk)

Ny lov om 450 timer rammer uskyldige

Det er næsten umuligt for familier, der rammes af 450-timer reglen, at få almindeligt arbejde. Jobcenter frygter, at mange flere vil kastes ud i fattigdom.

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 43 procent af de kontanthjælpsmodtagere, der blev ramt af 300-timers reglen er placeret i jobcentrenes matchgruppe fire. Det er kontanthjælpsmodtagere, der i Beskæftigelsesministeriets egen definition beskrives som ledige, der har så begrænsede ressourcer, at de ikke umiddelbart vil kunne få et almindeligt arbejde.

Fyns Politi sender bøde til Bendt Bendtsen for overtrædelse af våbenloven

Politiet sender nu en bøde til Bendt Bendtsen for overtrædelse af våbenloven.

Mindre end to uger før valget til EU-parlamentet er der nu en klækkelig bøde på vej til den konservative spidskandidat Bendt Bendtsen for overtrædelse af våbenloven.

Bøden får Bendt Bendtsen efter, at han i 2007 som vicestatsminister lod en ministerchauffør uden jagttegn hente en jagtriffel på Fyn. Bilen kørte således tværs over Danmark for at hente riflen, så den stod klar, da Bendt Bendtsen kom hjem fra en udlandsrejse.

Privathospitaler har kostet for meget

DR P1 Orientering d. 20. maj 2009:

Dansk Folkeparti siger nu - ligesom oppositionen - at det offentlige har betalt for meget til privathospitalerne.

Det er sket, siger partiet, for at opbygge en privat sektor og derigennem få behandlet flere patienter.

Også sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har sagt, at regeringen har villet skabe et alternativ til det offentlige sygehusvæsen for at sikre det frie valg, men ifølge ham er det sket uden at betale overpris.

Sider

Subscribe to Denmarkonline.dk - blognyheder om politik RSS