Mission: At fremhæve og fastholde væsentlige emner og nyheder i informationsstrømmen. Fokus er på socialpolitik, aktivering og tendenser i samfundet. Under stadig opbygning og forbedring. Oprettet 31. juli 2005.

Viden er magt - ordsprog
 Viden skal deles ! - motto
Denmark Online

Standpunkt: Roskilde Festival donerer Kr. 516.000 til akutherberget En varm seng

Søndag d. 4. juli 2010 markerede Foreningen Roskilde Festival starten på en ny kampagne "Standpunkt" med fokus på fattigdom ved at donere Kr. 516.000,- til foreningen Giv din Hånd.

Foreningen har siden d. 8. januar 2010 givet husly til ca. 8.000 hjemløse under akutherberget "En varm seng". Der er en overvægt af udenlandske statsborgere, som ikke må overnatte på hverken kommunale eller statsstøttede herberge.

Skattelettelserne var ikke finansierede

Martin Madsen er chefanalytiker og Janus Breck er kommunikationschef i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE) skrev i Politiken d. 13. juni 2010:

En systematisk gennemgang viser, at VK-regeringens skattelettelser ikke har været finansierede.

Det er et falsum. Regeringen har ikke givet ufinansierede skattelettelser. Skatteaftalen fra sidste år, ’Forårspakken’, er en fuldt finansieret skatteaftale, hvor vi krone til krone tager lige så meget ind, som vi giver ud«.

Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Folketingets talerstol under afslutningsdebatten i juni. Spørgsmålet er, om statsministeren har ret: Er det rent faktisk et falsum, at de skattelettelser, som regeringen har givet i løbet af de seneste 10 år, har været ufinansierede?

Skattelettelserne, som er givet siden 2001, indeholder flere elementer: Først og fremmest indførte regeringen tilbage i 2001 det såkaldte skattestop. Siden indførelsen af skattestoppet er der efterfølgende givet skattelettelser i forbindelse med forårspakken i 2004, skattepakken fra 2007 og senest Forårspakke 2.0, der trådte i kraft i januar 2010.

Kun få dusin står bag FN klimapanels rapporter og ikke 2.500 videnskabsfolk

Et medlem Mike Hulme af FNs Klimapanel kritiserer, at den udbredte videnskabelige koncensus om klimaændringer er baseret på en løgn. Den er skrevet sammen med Martin Mahony.

Der er ikke 2.500 videnskabsfolk, der støtter op omkring løgnen om menneskeskabte klimaændringer.

Der er kun få dusin eller 24 mennesker, som er blevet enige om at det skulle være sådan.

Udgiften til den almindelige undervisning per elev faldet med 6 procent siden 2002

Danmarks Lærerforening skrev d. 4. juni 2010:

En ny, uvildig opgørelse af udviklingen i ressourcerne i folkeskolen dokumenterer, at der i 2009 blev brugt 6,02 procent færre penge på den almindelige undervisning pr. elev sammenlignet med 2002.

En ny, uvildig opgørelse fra revisionsfirmaet BDO Kommunernes Revision af ressourcerne i folkeskolen dokumenterer, at der i 2009 blev brugt 6,02 procent færre penge på den almindelige undervisning pr. elev i forhold til 2002. Mængden af opgaver er samtidig eksploderet.

”Vi har bedt om en uafhængig analyse for at få det sande billede af, hvordan ressourceudviklingen til den helt almindelige undervisning i folkeskolen har været. Og billedet er helt klart: Når vi hører om faldende timetal, færre lejrskoler og nedslidte undervisningsmaterialer, er forklaringen simpelthen, at der er blevet betydeligt færre ressourcer til den almindelige undervisning,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Sider

Subscribe to Denmarkonline.dk - blognyheder om politik RSS