You are here

Folketinget

Folketinget er den lovgivende forsamling i Danmark. Den efter-kontrollerer også regeringens håndtering af lovene. Efter dansk medlemsskab af EF, nu EU er Folketinget ikke alene om at lovgive. Andre 26 lande og EU-kommissionen er med.

Tuneser i eksil er ikke al-Qaeda terrorist

Den terrormistænkte tuneser KS, der i august frivilligt rejste ud af Danmark, udgør ikke nogen international terrortrussel. Det erkender Politiets Efterretningstjeneste PET i et svar, som justitsminister Brian Mikkelsen (K) er kommet med til Folketingets Retsudvalg.

Tuneser i eksil er ikke al-Qaeda terrorist (Berlingske.dk) (23. november 2008)

Rønn Hornbechs særeste særlov (tuneserloven)

I dag skal Folketinget diskutere et lovforslag, der reelt kun handler om en eneste person - en 36-årig tuneser mistænkt af PET for at planlægge et mord på Muhammedtegneren Kurt Westergaard.

Rønn Hornbechs særeste særlov (Information.dk)

EU kommissionen mener at dansk pensionsordning strider mod EU lovgivning

DR P1 Orientering d. 28. oktober 2008:

EU-kommissionen udfordrer endnu en gang de danske pensionsregler. Den mener, at det strider mod tjenesteydelsernes fri bevægelighed, når det i dag står i offentligt ansattes overenskomster, hvilket pensionsselskab der skal administrere de ansattes pensionsformuer. Den går ikke.   Der skal udbud blandt pensionskasser i hele EU mener kommissionen, Men regeringen stritter i mod.

I Tyskland har forbundet af kommunalt ansatte og de tyske kommuner indgået en overenskomst, hvori der står, at de kommunalt ansatte kan få 4 % af deres løn sat ind på en pensionsopsparing i en af de pensionskasser, der er nævnt i overenskomsten, dvs. enten i Sparkasse-koncernen eller i et kommunalt forsikringsselskab.

Ligesom på en del af det private arbejdsmarked, aftaler arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer på den måde, at medlemmernes pensionsopsparing i samlet flok skal placeres i bestemte pensionskasser.

Men til forskel fra det private arbejdsmarked, er de tyske kommuner og andre offentlige institutioner underlagt EU's udbudsregler. Det betyder, at offentlige indkøb over en vis størrelse skál sendes i udbud blandt alle virksomheder i EU, der ønsker at byde ind på en bestemt opgave.

Derfor er de tyske, kommunalt ansattes overenskomst i strid med EU's udbudsregler, mener EU-kommissionen. Rent teknisk foregår indbetalingen af pensionsopsparing nemlig ved, at den ansatte beder arbejdsgiveren om at få sparet en del af sin løn op til pension, hvorefter det er arbejdsgiverens ansvar at placere pengene i en af de pensionskasser, der er aftalt i overenskomsten.

Det betyder, ifølge EU-kommissionen, at arbejdsgiveren køber en pensionsopsparing som tjenesteydelse til de ansatte, og pga. størrelsen på det samlede køb for de kommunale arbejdsgivere, skal dette køb derfor i udbud: Pensionsselskaber fra hele EU har ret til at byde ind på opgaven, mener kommissionen altså. Og fordi det ikke sker, gør den gældende, at de kollektive aftaler på det offentlige område er i strid med varernes, tjenesteydelsernes og kapitalens fri bevægeligheden indenfor EU.

De tyske myndigheder afviser kommissionens påstand, og peger på, at netop arbejdsaftaler, ifølge EU's udbudsdirektiv, udtrykkeligt er undtaget fra kravet om offentlige udbud. Og at Tyskland betragter de overenskomstregulerede arbejdsmarkedspensionerne som en del af en arbejdsaftale.

De tyske kommuner agerer i den sammenhæng ikke som indkøbere, men netop som arbejdsgiver for de kommunalt ansatte. Derfor mener de tyske myndigheder, at det ikke er EU-retsstridigt, at lade arbejdsmarkedets parter, også på det offentlige arbejdsmarked, aftale hvilke pensionskasser, der skal administrere de ansattes pensionsopsparinger. De tyske myndigheder tilføjer at kollektive aftaler tilmed også er beskyttet af den tyske grundlov.

Terrorlovgivningens dobbelte standarder

Folketingskandidater for Enhedslisten Pelle Dragsted og Christine Lundgaard skrev i et læserbrev i Information d. 2. oktober 2008:

Landsrettens dom mod T-shirtfirmaet Fighters & Lovers blotlægger problemerne ved den terrorlovgivning, som Folketinget vedtog efter angrebet den 11. september 2001.

Der er to helt afgørende problemer ved landsrettens definition af terror. Det første er, at det er udtryk for klare dobbelte standarder, når organisationer terrorstemples på grund af drab på civile, der ikke er sket tilsigtet, mens stater (Som f.eks. Israel, Colombia & Danmark, flj), der gør det samme, går fri.

Sider

Subscribe to RSS - Folketinget