You are here

EU-Domstolen (EF-domstolen)

EU-Domstolen er den øverste domstol - også for Danmark på de områder, hvor Danmark i lighed med andre EU-lande har overladt suverænitet til EU. Den afgør tvivlsspørgsmål og fortolker EU-lovgivningen. Domstolene i Danmark skal spørge EF-domstolen i sager inden for EU-lovgivningen.

Danmarks ry som EU duks er i spil

DR P1 Orientering d. 23. oktober 2008:

I den seneste tid er det kommet frem, hvordan Danmark halter bagefter med at efterleve, og informere borgerne om, EUs regler for familiesammenføring for EU-borgere.

Det samme gælder for de rettigheder, EF-domstolen har slået fast for patienter til at blive behandlet i andre EU-lande.

EF-domstolen kræver den iranske gruppe Folkets Mujahedinere (PMOI) fjernet fra terrorliste

DR P1 Orientering d. 23. oktober 2008:

Det var forkert at sætte den iranske oppositionsgruppe, Folkets Mujahedinere (PMOI), på EUs terrorliste i december måned sidste år. Det slog Retten i i Første Instans ved EF-domstolen fast d. 23. oktober.

"Endnu en gang" - kan man sige. Folkets Mujahedinere og flere andre organisationer har efterhånden mange gange fået EF-domstolens ord for, at de uretmæssigt er sat på EUs terrorliste.

EU kommissionen mener at dansk pensionsordning strider mod EU lovgivning

DR P1 Orientering d. 28. oktober 2008:

EU-kommissionen udfordrer endnu en gang de danske pensionsregler. Den mener, at det strider mod tjenesteydelsernes fri bevægelighed, når det i dag står i offentligt ansattes overenskomster, hvilket pensionsselskab der skal administrere de ansattes pensionsformuer. Den går ikke.   Der skal udbud blandt pensionskasser i hele EU mener kommissionen, Men regeringen stritter i mod.

I Tyskland har forbundet af kommunalt ansatte og de tyske kommuner indgået en overenskomst, hvori der står, at de kommunalt ansatte kan få 4 % af deres løn sat ind på en pensionsopsparing i en af de pensionskasser, der er nævnt i overenskomsten, dvs. enten i Sparkasse-koncernen eller i et kommunalt forsikringsselskab.

Ligesom på en del af det private arbejdsmarked, aftaler arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer på den måde, at medlemmernes pensionsopsparing i samlet flok skal placeres i bestemte pensionskasser.

Men til forskel fra det private arbejdsmarked, er de tyske kommuner og andre offentlige institutioner underlagt EU's udbudsregler. Det betyder, at offentlige indkøb over en vis størrelse skál sendes i udbud blandt alle virksomheder i EU, der ønsker at byde ind på en bestemt opgave.

Derfor er de tyske, kommunalt ansattes overenskomst i strid med EU's udbudsregler, mener EU-kommissionen. Rent teknisk foregår indbetalingen af pensionsopsparing nemlig ved, at den ansatte beder arbejdsgiveren om at få sparet en del af sin løn op til pension, hvorefter det er arbejdsgiverens ansvar at placere pengene i en af de pensionskasser, der er aftalt i overenskomsten.

Det betyder, ifølge EU-kommissionen, at arbejdsgiveren køber en pensionsopsparing som tjenesteydelse til de ansatte, og pga. størrelsen på det samlede køb for de kommunale arbejdsgivere, skal dette køb derfor i udbud: Pensionsselskaber fra hele EU har ret til at byde ind på opgaven, mener kommissionen altså. Og fordi det ikke sker, gør den gældende, at de kollektive aftaler på det offentlige område er i strid med varernes, tjenesteydelsernes og kapitalens fri bevægeligheden indenfor EU.

De tyske myndigheder afviser kommissionens påstand, og peger på, at netop arbejdsaftaler, ifølge EU's udbudsdirektiv, udtrykkeligt er undtaget fra kravet om offentlige udbud. Og at Tyskland betragter de overenskomstregulerede arbejdsmarkedspensionerne som en del af en arbejdsaftale.

De tyske kommuner agerer i den sammenhæng ikke som indkøbere, men netop som arbejdsgiver for de kommunalt ansatte. Derfor mener de tyske myndigheder, at det ikke er EU-retsstridigt, at lade arbejdsmarkedets parter, også på det offentlige arbejdsmarked, aftale hvilke pensionskasser, der skal administrere de ansattes pensionsopsparinger. De tyske myndigheder tilføjer at kollektive aftaler tilmed også er beskyttet af den tyske grundlov.

TV2s EU-sag er langt fra slut

EUs konkurrencemyndigheder mener fortsat, at TV2 har modtaget ulovlig statsstøtte, selvom EF-Domstolen i går underkendte EU-kommissionens beslutning om, at TV2 skal betale 628 mio. kr. plus renter tilbage til statskassen.

TV2s EU-sag er langt fra slut (Berlingske Business.dk) (23. oktober 2008)

Sider

Subscribe to RSS - EU-Domstolen (EF-domstolen)