You are here

finanslov 2011

finanslov 2011

Gamle besparelser i regeringens nye spareplan

Besparelserne på 24 milliarder kroner, som Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede i genopretningsplanen i sidste uge, er ikke alle nye penge. De godt to milliarder kroner, som universiteterne skal bidrage med, er nemlig allerede meldt ud i finansloven, som blev vedtaget i november 2009. Det skriver videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (C) i et læserbrev i gårsdagens udgave af Information.

Universiteterne har ifølge ministeren ingen grund til at klage over genopretningsplanen, fordi besparelserne har været meldt ud, »siden finansloven blev vedtaget 12. november 2009,« skriver Charlotte Sahl-Madsen.

Alle får færre børnepenge undtaget sammenbragte familier

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om ændringer af børnechecken. Det vil betyde ændringer for alle modtagere af børnepenge.

Planen er nu at beskære børnepengene med fem procent for alle familier.

Til gengæld stiger loftet fra de planlagte 30.000 kroner i maksimumbeløb beløb til 35.000 kroner.

Desuden kommer der en tre-årig indfasningsperiode, hvor ingen familier vil kunne miste mere end 12.000 kroner.

Hvor den oprindelige ændring af børnechecken ramte 160000 familier rammer denne nye model "kun" 52000 familier i 2013.

Tvivlsomme dagpengebesparelser i genopretningspakken 2010

DR P1 Orientering d. 1. juni 2010:

En halvering af dagpengeperioden vil få 13.000 flere i arbejde og samlet set spare det offentlige 3 mia. kroner om året. Det vurderer regeringen - og regner på den måde med at finde en stor del af de penge, der mangler i de offentlige budgetter.

Men ser man nærmere på de beregninger, der ligger til grund for planen, så er der ingen garanti for, at det er tilfældet.

Tværtimod hviler en del af beregningerne på tal, som ikke uden videre kan overføres på den nuværende situation. Samlet set forventer regeringen, at en halvering af dagpengeperioden på den måde vil spare det offentlige for tre milliarder kroner årligt.

Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for forældre med handicappet barn nedsættes fra Kr. 33000 til Kr. 19000

Pressemeddelelse fra Socialpædagogernes Landsforbund igår:

Et helt urimeligt og ugennemtænkt forslag. Sådan siger Socialpædagogernes 1. næstformand Marie Sonne i en kommentar til den del af regeringens ’genopretningsplan’, som betyder, at der indføres et loft for den kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, forældre med et handicappet barn kan få.

Kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste for forældre med et handicappet barn har til formål at sikre, at barnet kan blive boende hos sine forældre og leve et godt børneliv i udvikling og tryghed. Fuld kompensation betyder, at forældrene til et handicappet barn har en reel mulighed for at beholde barnet hjemme. Denne mulighed vil med aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti falde bort for mange familier.

Hvor en forældre indtil nu har kunnet få fuld kompensation for den manglende løn i et fuldtidsjob – en kompensation på for eksempel 33.000 kroner – så vil der efter de nye regler være en øvre grænse på 19.000 kroner om måneden. Og det vil betyde, at mange forældre ikke længere økonomisk kan få det til at løbe rundt, hvis den ene skal gå hjemme og passe barnet.

Sider

Subscribe to RSS - finanslov 2011