uddannelsespolitik

Danmarks Lærerforening skrev d. 4. juni 2010:

En ny, uvildig opgørelse af udviklingen i ressourcerne i folkeskolen dokumenterer, at der i 2009 blev brugt 6,02 procent færre penge på den almindelige undervisning pr. elev sammenlignet med 2002.

En ny, uvildig opgørelse fra revisionsfirmaet BDO Kommunernes Revision af ressourcerne i folkeskolen dokumenterer, at der i 2009 blev brugt 6,02 procent færre penge på den almindelige undervisning pr. elev i forhold til 2002. Mængden af opgaver er samtidig eksploderet.

”Vi har bedt om en uafhængig analyse for at få det sande billede af, hvordan ressourceudviklingen til den helt almindelige undervisning i folkeskolen har været. Og billedet er helt klart: Når vi hører om faldende timetal, færre lejrskoler og nedslidte undervisningsmaterialer, er forklaringen simpelthen, at der er blevet betydeligt færre ressourcer til den almindelige undervisning,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Det skal ikke kun være skolen selv, der definerer fagene. Erhverslivet skal spørges til råds om blandt andet slut- og trinmål, foreslår regeringens rejsehold. Arbejdsgiver-organisationerne er positive, mens både lærere og ledere rynker på næsen.

Erhvervslivet skal forme folkeskolen (Information.dk) (7. juni 2010)

Den nuværende formålsparagraf i Folkeskoleloven er denne:

Besparelserne på 24 milliarder kroner, som Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede i genopretningsplanen i sidste uge, er ikke alle nye penge. De godt to milliarder kroner, som universiteterne skal bidrage med, er nemlig allerede meldt ud i finansloven, som blev vedtaget i november 2009. Det skriver videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (C) i et læserbrev i gårsdagens udgave af Information.

Universiteterne har ifølge ministeren ingen grund til at klage over genopretningsplanen, fordi besparelserne har været meldt ud, »siden finansloven blev vedtaget 12. november 2009,« skriver Charlotte Sahl-Madsen.

Forældre må i dag punge næsten dobbelt så meget ud for en plads i skolefritidsordningen som for ti år siden. Samtidig er de private sundhedsudgifter steget med 4,6 milliarder kroner i faste udgifter siden 1998.

Vi betaler af egen lomme som aldrig før for ydelser på sundheds-, social-, og undervisningsområdet.