overvågning

Efter den tyske besættelse af Danmark ansatte danske efterretningstjenester førende nazister til at fortsætte deres udspionering af mistænkte kommunister.

Det fremgår af PET-Kommissionens beretning.

Beretningen afslører, at dansk politi i juni 1947 kom i kontakt med en person fra nazihærens efterretningstjeneste, der havde forfulgt kommunister. Han indgik nu en aftale om »at give oplysninger mod betaling«, og han ansætte som sin medhjælper en gammel Gestapo-mand »med speciale i kommunistbekæmpelse«.

Danskeres logningsdata, som burde være slettet efter et års opbevaring, er i flere tilfælde blevet udleveret til politiet af danske tele- og internetselskaber.

Teleselskaber udleverer "slettede" data til politiet (Computerworld.dk) (29. juni 2009)

Overalt i landet bliver det sat overvågningskameraer op. Men det er spild af penge, siger engelsk kriminolog David Farrington. Også Det Kriminalpræventive Råd er kritisk.

I Jomfru Ane Gade i Aalborg har politiet sat 14 kameraer op, og i København venter omkring 40 kameraer på at blive sat op for at overvåge på det meste af Strøget.

Regeringen har afsat 12,5 millioner kroner til at få sat tv-overvågning op på offentlige steder i år. Og de fleste af landets politikredse vil gerne have del i kagen.

En parlamentarisk komité i europaparlamentet holder fast i en gammel udtalelse for at beskytte borgernes ret til informationer på internettet.

Dermed er der foreløbig ikke udsigt til at den franske model med at klippe internetforbindelsen efter 3 overtrædelser af brud på ophavsretten bliver gennemført på EU-niveau.

Reform af EU-telelove blokeret af internet-strid (Computerworld.dk) (24. april 2009)