You are here

cogito ergo sum

Jeg tænker, derfor er jeg

Nationaliser Nordsøolien

Læserbrev blevet bragt i Vejle Amts Folkeblad / Horsens Folkeblad den 18. januar 2012:

For tiden er regeringen begyndt at kigge på AP Møllers særstatus med lempelige skatteregler på Nordsøolien, som den tidligere borgerlige regering afgav. En forudsætning for at AP Møller fik retten til olieudvinding var, at det skulle bevares på danske hænder. Hvorefter Dansk Undergrunds Consortium (DUC) blev dannet med kun 39% ejerandel til AP Møller sammen med 2 udenlandske olieselskaber. Dermed er en væsentlig forudsætning ikke tilstede.

Retten til Nordsøolien er givet i en koncession til DUC, men det er stadig staten som ejer undergrunden. Dermed er koncessionen at sidestille med en lejeaftale & Mærsk eller andre kan ikke have ejendomsret på lav skat på noget, som de ikke ejer. Dermed skal der formentlig heller ikke betales ekspropiationsydelse efter Grundloven til DUC. Så det er bare at komme igang. Det er staten & dermed os som borgere, der stadig ejer nordsøolien.Pengene skal istedet for at forgylde AP Møller bruges til at investere i vedvarende energi i Danmark & gerne igennem danske statsselskaber. Enhedslisten står ved sit mål om socialisme. Nationaliseringen af nordsøolien ligger lige for.

Flemming Leer Jakobsen

26 procent. Kampen for dagpenge er ikke slut

Læserbrev i Vejle Amts Folkeblad / Horsens Folkeblad den 5. december 2012 af Flemming Leer Jakobsen:

Med finanslovsforliget 2013 med regeringen valgte Enhedslisten at prioritere de 44000, der per december havde fået et brev om tilbud som led i akutpakken højt. Det svarer til 26 procent af samtlige arbejdsløse i Danmark i oktober. Regeringens flirt med tanken om at indgå finansforlig med Venstre viser desværre, at regeringen havde større interesse i at sidde ved regeringsbordet end at sikre de mange imod en social massegrav.

Det lykkedes for Enhedslisten at få forhandlet en midlertidig løsning på plads, der sikrer en ydelse svarende til kontanthjælp i 6 måneder mod at tage en uddannelse. Ingen bliver efterladt uden en ydelse trods en formue eller ægtefælle i de nuværende kontanthjælpsregler. Det løser langt fra problemet, men der er et løfte i forliget om at problemet skal tages op igen med regeringen til næste år. De mange berørte af dagpengeforringelsen er i en tid med arbejdsløshed et presserende samfundsproblem. Arbejdsløshed er aldrig kun det enkeltes eget problem. Desværre har finansloven også offentlig nulvækst. Det betyder desværre en udsigt til yderligere nedskæringer med flere arbejdsløse som et resultat.

Det er fortsat Enhedslistens mål at rulle dagpengeforringelsen tilbage til 4 års dagpengeret igen. Kampen for forbedringer er ikke slut med finanslovsforliget 2013. Men Enhedslisten kan ikke klare denne opgave alene. Derfor er der brug for alle kræfter i fagbevægelsen & baglandet i regeringspartierne. Der mange håndtag, der kan justeres på. Et af dem er dit eget. Sluk tv´et & bliv aktiv. 

Flemming Leer Jakobsen

Medlem af Enhedslisten Vejle

De manglende kr. 3,4 Mio. til daginstitutioner i Vejle kommune

Læserbrev i Vejle Amts Folkeblad / Horsens Folkeblad den 1. december 2012 af Flemming Leer Jakobsen:

Vejle byråd har tilført flere penge til daginstitutioner for børn under 6 år i budgetforliget for 2013. De i alt Kr. 10,4 Mio., som Vejle kommune modtager fik Enhedslisten tilført daginstitutionsområdet ved sidste års forhandlinger om finansloven. Men det lader til at Vejle byråd har brugt Kr. 3,4 Mio. til andre formål end inden for daginstitutionsområdet. Dette er i strid med kommuneaftalen, som aftaler at alle de kr. 500 Mio. på landsplan skal bruges på daginstitutionsområdet til at forbedre kvaliteten.

Margrethe Vestager slog på et samråd i Folketinget den 16. november 2012 fast, at de skal bruges inden for daginstitutioner for børn under 6 år. Så Vejle byråd kan lige så godt tilføre alle de ekstra midler allerede nu i stedet for at bruge pengene på andre områder, som eksempelvis afdrag på den oparbejdede gæld på Kr. 500 Mio. frem mod 2016 som følge af Schweizerfranc spekulation. 

Flemming Leer Jakobsen

Medlem af Enhedslisten Vejle

Nordisk velfærdsmodel kan gøre Europa konkurrencedygtig

Hvis de europæiske lande ikke formår at omstille deres velfærdsstater efter nordisk forbillede, vil det gå ud over konkurrenceevnen og væksten, konkluderer ny rapport fra Policy Network og Institute for Policy Policy Research (IPPR).

Den nordiske velfærdsmodel – med markante investeringer i familieserviceydelser, uddannelse og færdigheder – bør danne forbillede for reformer af velfærdsstaterne andre steder i EU, hvis kontinentet skal kunne klare sig i fremtidens globale konkurrence.

Sider

Subscribe to RSS - cogito ergo sum