You are here

cogito ergo sum

Jeg tænker, derfor er jeg

Den økonomiske teori bag EUs nedskæringspolitik indeholdt en regnefejl

Det akademiske grundlag for hastig gældsreduktion – Europas valgte krisestyringsredskab – smuldrer. Endnu en markant analyse er blevet miskrediteret. ’Der er ikke megen videnskabelig opbakning til den nuværende strategi tilbage,’ siger eksperter. Men ingen forventer en kursændring i EU.

Alt skulle gøres for at undgå, at et lands gæld oversteg 90 procent i forhold til BNP, for derefter ville landets vækst styrtdykke, havde de to tidligere IMF-økonomer påvist i deres analyse fra 2010.

Fattigdom: Kontanthjælpsreform efterlader 80 procent med lavere indtægt

DR P1 Orientering den 29. april 2013:

80 procent af de arbejdsløse, der fra nytår får skåret i deres kontanthjælp, vil hverken komme i arbejde eller i uddannelse af den grund.

Regeringens egne tal viser, at hver gang kontanthjælpsreformen får en enkelt ung under 30 år i arbejde eller uddannelse, ja, så forventer regeringen at der er 4 andre, der slet ikke kan få job eller uddannelse - men fremover blot får markant færre penge at leve for.

Særligt børnefamilier, hvor mor eller far er på kontanthjælp vil få op til 8200 kroner mindre i kontanthjælp om måneden, uden at regeringen af den grund regner med, at de kommer i uddannelse eller arbejde.

Tallene overrasker Rådet for Socialt Udsatte, der vurderer, at den samlede reform derfor på sigt risikerer at få den stik modsatte effekt af hensigten - altså forhindre at flere under 30 år gennemfører en uddannelse eller får et job.

Jesper Tynell har spurgt rådets formand Jan Sjursen hvorfor - og har set på regeringens egne små forventningen til effekten af kontanthjælpsreformen.

Vi ville gerne have spurgt beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, hvorfor regeringen og forligspartierne har valgt at beskære ydelserne til kontanthjælpsmodtagere under 30 år, når deres egne beregninger viser, at det for 80 procent af de unge på lavere kontanthjælp hverken vil komme i uddannelse eller få et arbejde af den grund. Men det kunne ikke lade sig gøre at få et interview med ministeren om emnet i dag.

Seniorjob selv med udbetalt efterlønsbidrag

Læserbrev i Vejle Amts Folkeblad / Horsens Folkeblad den 25. januar 2013 af Flemming Leer Jakobsen:

I forbindelse med finansloven for 2013 kom Enhedslisten igennem med et krav om seniorjob i kommunerne til fordel for ældre, der mister dagpengene fra 1. januar 2012 til 30. juni 2013 efter det fyldte 55. år. Det selv om vedkommende eventuelt har fået udbetalt efterlønsbidrag & har meldt sig ud af A-kassen med skæringsdatoen den 16. november 2012. Kravet for at kunne i betragtning til seniorjob er, at vedkommende ville have været berettiget til efterløn med de ændrede regler for efterløn.Ved at henvende sig til A-kassen & efterbetale A-kassebidrag kan man igen komme i betragtning til et seniorjob.

Fristen for at blive en del af denne ordning er den 31. marts 2013 ved henvendelse til sin tidligere A-kasse. Aftalen giver desværre ikke ret til efterløn, men alene ret til seniorjob. Dette hjælper en lille andel af de dagpengeramte, men Enhedslisten vil fortsat arbejde på at forsøge at ændre regeringens kynisme til den igangværende dagpengemassakre. 

Flemming Leer Jakobsen
Medlem af Enhedslisten Vejle 

Ingen boykot af Vejle Amts Folkeblad

Læserbrev bragt i Vejle Amts Folkeblad / Horsens Folkeblad den 28. december 2012 af Flemming Leer Jakobsen:

Folketingskandidat for Enhedslisten Kurt Zirblad fra Grindsted opfordrede i VAF den 20. december til boykot af VAF. Det står for KZ´s egen regning. Enhedslisten begiver sig ikke afsted med opfordre til boykot af medier, hvad enten de er privatejet eller offentlige. Pressefriheden samt den redaktionelle frihed er en af grundstammerne i demokratiet & det står alle medier frit selv at sætte deres egne vinkler & dagsordener, hvad enten de sympatiserer med Venstre eller andre partier herhjemme eller har en neutral politisk profil.

De grundlæggende menneskerettigheder er en del af Enhedslistens DNA, som vi står vagt om. Politiske modstandere skal have ligeså meget adgang til medier både før & efter revolutionen. Dialog & kritik er essentielle for udvikling af samfundet uanset hvor de foregår.

Flemming Leer Jakobsen

Kontaktperson
Enhedslisten Vejle 

Sider

Subscribe to RSS - cogito ergo sum