You are here

Blogs

Den internationale fødevarekrise rammer nu de dårligst stillede i Danmark

Rådet for Socialt udsatte skrev lørdag d. 16. september 2008:

På grund af de voldsomt stigende fødevarepriser har bl.a. kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere i løbet af det seneste år fået sværere ved at få pengene til at slå til.

Det fremgår af en undersøgelse, som Rådet for Socialt Udsatte har bedt CASA om at foretage. Undersøgelsen viser, at levestandarden fra 2007 til 2008 er faldet med mellem 0,4 pct. og 0,6 pct. for personer på overførselsindkomster, mens andre grupper i samfundet typisk har fået en fremgang på mellem 0,5 og 1,6 pct. afhængig af husstandens sammensætning og indkomst.

De stigende fødevarepriser rammer rige og fattige meget forskelligt. Det hænger sammen med, at husstande med beskedne indkomster i gennemsnit bruger en langt større del af indkomsten til indkøb af fødevarer. Desuden vokser kontanthjælp m.v. mindre end almindelige lønindkomster på grund af satspuljereguleringen. Endelig har personer på overførselsindkomst ikke fået glæde af de seneste skattelettelser.

Beskæftigelsesminister får påtale

Statsrevisorer kritiserer Beskæftigelsesministeriet for lovsjusk, der kan koste staten op mod 600 millioner kroner. Minister tager påtale til efterretning.

Beskæftigelsesminister får påtale (Berlingske Business.dk) (17. september 2008)

Nye terrorsager på vej

Tre foreninger, som har sendt penge til FARC og PFLP, venter nu på at blive slæbt for retten. Den ene, Horserød-Stutthof Foreningen, opfordrer til civil ulydighed.

Horserød-Stutthof Foreningen har tidligere sendt et symbolsk pengebeløb til FARC og PFLP. Her tager formanden, Anton Nielsen, udsigten til en kommende retssag helt roligt.

Bankrådgivere tjener på at forføre dig

Bankrådgivere har i årevis fået både frynsegoder og penge for at sælge kunder Mastercards og pensionsordninger, de måske ikke havde brug for.

Mere end én ud af fire kunder ser deres bankrådgiver som én, der overvejende eller udelukkende rådgiver - ikke som en sælger. Det viser en undersøgelse fra Finansrådet.

I maj testede forbrugerbladet Tænk ti banker. De sendte en kunde ind med 300.000 kroner. Ingen af bankerne foreslog ham at købe de ellers ret sikre obligationer. I stedet foreslog de en opsparing eller investeringsforeninger, som bankerne tjener på.

Sider

Subscribe to RSS - blogs