Fængsler fyldt af tidligere anbragte børn
Fængslet er endestationen for mange børn, der anbringes uden for hjemmet, viser undersøgelse.
Der er ikke langt fra en hård barndom til et voksenliv i fængsel. Det dokumenterer et dansk speciale nu for første gang.
I 2003 var hele 34,6 procent af alle, der blev løsladt fra en ubetinget fængselsstraf, mennesker, som havde været anbragt uden for hjemmet i løbet af opvæksten.
Et tal, der skal holdes op imod tidligere undersøgelser, som viser, at omkring 5-6 procent af alle danske børn og unge på et tidspunkt oplever at blive anbragt uden for hjemmet.