You are here

arbejdsmarked

Støjberg forholdt Folketinget oplysninger

Et svar fra Datatilsynet gled ud af bunken, da Arbejdsmarkeds-styrelsen før sommerferien sendte høringssvarene til ny lov om unge ledige til Folketinget. Den slags ser grimt ud, vurderer eksperter, men styrelsen finder det i første omgang helt normalt, men i anden omgang en fejl.

/ Støjberg forholdt Folketinget oplysninger (information.dk) (17. august 2010)

Det hører med til billedet, at Datatilsynet holder deres egne høringssvar hemmelige & ikke lægger dem ud på deres egen hjemmeside.

LOs Harald Børsting trækker i land om lovbestemt mindsteløn

Jeg havde knap blogget om LOs kursændring på overenskomstområdet med lovgivning før end LOs formand Harald Børsting ændrede signaler:

Beskæftigelsesministeren Inger Støjberg (V) har dog med glæde noteret sig, at Harald Børsting senere i går trak lidt i land med sin udmelding, der da også blev mødt med kritik fra både eget bagland og blandt andre de Konservative, som straks afviste ideen.

LO offentliggjorde i går en pressemeddelelse, som understregede, at LO ikke har lagt sig fast på, hvad de mener, men blot har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på forskellige modeller, som kan være med til at løse problemet med den udenlandske arbejdskraft. Forslaget om at udbrede overenskomstlønningerne til også at gælde udenlandske arbejdere uden overenskomster er blot én model ud af mange tænkelige.

LO indser nederlaget over for EU om den danske arbejdsmarkedsmodel og vil lovgive

– Problemet med østeuropæiske løntrykkere er både stort og stigende. Derfor kan jeg ikke afvise, at det kan blive nødvendigt med lovgivning på overenskomstområdet.

Formanden for LO, Harald Børsting, åbner nu en dør på klem for, at politikerne i fremtiden kan blande sig i forholdene på det danske arbejdsmarked og lovgive på eksempelvis lønområdet.

Dermed ville det blive forbudt for østeuropæerne at arbejde i Danmark for typisk 55 kr. i timen, men også helt ned til 30-40 kr., som der har været eksempler på.

Private jobfirmaer tre-dobler overskuddet

Fra 2007 til 2009 har firmaer, der leverer kurser og aktivering af ledige til landets kommuner, øget deres overskud fra 25 millioner til 77 millioner kroner, viser en gennemgang af 21 jobfirmaers regnskaber.

Samtidig har branchen været genstand for massiv kritik af meningsløs aktivering og spild af de lediges tid. Både politikere og eksperter efterlyser kontrol på området.

Sider

Subscribe to RSS - arbejdsmarked