Jeg havde knap blogget om LOs kursændring på overenskomstområdet med lovgivning før end LOs formand Harald Børsting ændrede signaler:
Beskæftigelsesministeren Inger Støjberg (V) har dog med glæde noteret sig, at Harald Børsting senere i går trak lidt i land med sin udmelding, der da også blev mødt med kritik fra både eget bagland og blandt andre de Konservative, som straks afviste ideen.
LO offentliggjorde i går en pressemeddelelse, som understregede, at LO ikke har lagt sig fast på, hvad de mener, men blot har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på forskellige modeller, som kan være med til at løse problemet med den udenlandske arbejdskraft. Forslaget om at udbrede overenskomstlønningerne til også at gælde udenlandske arbejdere uden overenskomster er blot én model ud af mange tænkelige.
Men der ér behov for nytænkning, fastholder Harald Børsting over for Information og påpeger, at en udbredelse af overenskomsterne, vil betyde, at »vi får tilvejebragt et retsgrundlag for dem, der ikke er tilknyttet en overenskomst - det gælder både i forhold til mindsteløn, arbejdstid, arbejdsforhold osv.,« siger han, men betoner, at det ikke er selve lønniveauet, der skal bestemmes ved lov.
/ Minister: LO forkaster 100 års historie ( information.dk) (11. august 2010)
Men de forsøger stadig begge 2 at nedtone alvorligheden i EF-domstolens afgørelse i Vaxholm-sagen. En afgørelse, der forhindrer at fagforeninger kan tvinge østarbejdere over på danske overenskomster.
Resultatet er idag et b-arbejdsmarked, hvor det er fuldtud lovligt at betale mindre løn til udenlandske arbejdere fra andre EU-lande.
Arbejdskraftens frie bevægelighed i EU kommer i første række i EU. Det vil over tid føre til et pres på danske lønarbejderes løn.
Den hurtigste løsning på det problem er, at Danmark træder ud af EU.
Det er usandsynligt, at de andre 26 EU-lande vil ændre på EF-domstolens afgørelse igennem en revision af den gældende Lissabon-traktat.
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments