You are here

Blogs

Sind Klub Vejle i Husets lokaler i Vesterbrogade 13

Sind Vejle starter op med Sind Klub i Vejle by fra lørdag d. 27. november 2010 fra kl. 10 – 15 i Værestedet Huset, Vesterbrogade 13, Vejle. Foreløbigt er det den sidste lørdag i måneden, hvor der vil være åbent. Det sker på baggrund af ønsker fra medlemmer af Sind, som har efterlyst et tilbud om lørdagen.

Nyheder:

Hasteopgave: genopret retsstaten ved revision af terrorlovene

Bjørn Elmquist fra Retspolitisk forening skrev d. 10. november 2010:

De sidste ni år har været præget af nye tiltag både i straffeloven og i retsplejeloven, som angiveligt for at skabe sikkerhed mod terror har udhulet retssikkerheden for os alle sammen. Der er brug for en revision, skriver Bjørn Elmquist i sin kommentar.

Indgrebene kom i to store klumper: én i 2002 og én i 2006, men med mange “smådryp” undervejs. Det største “smådryp” var i 2009 - “lømmelpakken”, som skulle give politiet de nødvendige ekstraredskaber til klimatopmødet i København i december 2009.

Barfoed kulegraver ikke den ulovlige overvågning omkring den amerikanske ambassade

Det er muligt, at USA gennem flere år i strid med dansk lov har registeret og fotograferet danske statsborgere under lovlige demonstrationer, men det er i givet fald ikke noget regeringen vil undersøge nærmere, skriver Politiken.

Efter Politikens afsløring af, at et overvågningsteam, som opererer ved den amerikanske ambassade på Østerbro i hvert fald i perioden 1998 til 2003 har registreret personer i kvarteret, som teamet mente opførte sig mistænkeligt, har flere politikere troet, at justitsministeren ville iværksætte en undersøgelse.

Regeringen bryder DSB forlig fra 2003 med de radikale

De Radikale raser over, at regeringen vil tage 300 millioner kroner fra DSB uden at spørge partiet. Besparelsen er en følge af aftalen om finansloven 2011 i mandags mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Den radikale finansordfører, Morten Østergaard, siger, at det er forligsbrud at bruge pengene, uden at aftale det med hans parti, som er en del af trafikforliget fra 2003.

Sider

Subscribe to RSS - blogs