I Berlingske Business kan man 13. oktober læse, at detailhandelen har lagt genmodificerede fødevarer på is. Artiklen fokuserer især på forbrugernes skepsis i forhold til de eventuelle risici. GMO-debatten bør imidlertid ikke kun handle om de mulige risici, men også baseres på nøgterne vurderinger af genteknologiens potentiale.
FNs landbrugsvidenskabelige panel har udarbejdet en sådan vurdering, hvor en række forskellige landbrugsteknologiers potentialer sammenlignes. Den udkom i april 2008 med titlen »The International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Development« (IAASTD).
Rapporten, som er verdenshistoriens mest seriøse landbrugsanalyse, blev til i et samarbejde mellem Verdensbanken, GMO-industrien og en række FN-organisationer. Vurderingen i den er, at fremtidens landbrug skal tænkes holistisk og tværfagligt, og at GMO derfor har et begrænset potentiale. I modsætning til agro-økologiske metoder, der anbefales som både produktive og bæredygtige.