Højere kontanthjælp til psykisk syge unge
Efter lang og vedholdende indsats fra Dansk Socialrådgiverforening og flere brugerorganisationer vedtog Folketinget 25. januar et lovforslag, der indebærer en forbedret kontanthjælp til psykisk syge unge.Lovforslaget, som træder i kraft 1. februar i år, blev enstemmigt vedtaget med 112 stemmer og omfatter alle unge med diagnosen skizofreni samt unge borderline-patienter. Forbedringen indebærer, at unge med psykiske lidelser tildeles et tillæg, så den samlede kontanthjælp kommer til at svare til ydelsen til unge over 25 år.

denmarkonline.dk