P1 Dokumentarzonen d. 24. januar 2007:
For knap tre år siden fik iraneren Asad Hosseini politisk asyl i Danmark. I fængslerne i Iran var han kendt for at være fangen der overlevede 3.700 piskeslag, uden at tilstå og flere gange var han udsat for skinhenrettelser.Ved flugten til Danmark mistede han og hans familie alt hvad de ejede og som fremmede tilflyttere lever de i dag af det offentliges "introduktionsydelse", der i gængs forstand kaldes "starthjælp". Det er den laveste sociale ydelse man kan få som borger i Danmark og svarer til mindre end 2/3 af, hvad en kontanthjælpsmodtager får.
For at modtage "starthjælp" skal Asad hver dag møde på Jobcenter Kilden, ellers bliver han trukket i starthjælpen. Men Asad kan ikke leve op til aktiveringskravet om at møde 35 timer ugentlig. Fortiden i de iranske fængsler martrer ham dag og nat, fysisk som psykisk, og forhindrer ham i at møde op - og det betyder, at han siden august 2006 til januar 2007 har fået udbetalt i alt 777,- kr.
Hør mere her:
Koldstart i Danmark
Technorati Tags: starthjælp, dokumentarzonen, introduktionsydelse
Nyheder:
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments