Misvisende tal om indvandreres kriminalitet
Tal om antallet af sigtelser for lovovertrædelser mod henholdsvis indvandrere, efterkommere af indvandrere og etniske danskere i 2004, kan være misvisende, siger politimester. Forsker er enig.
Misvisende tal om kriminalitet (DR Online)
Beregnet tal
Ringkøbing Politikreds er blevet topscorer i rapporten. Den viser at kredsen havde 800 sigtelser for hver 1000 efterkommere af indvandrere i 2004.Imidlertid var der i politikredsen i 2004 kun 35 efterkommere af indvandrere og 28 sigtelser mod efterkommere af indvandrere. De 800 sigtelser er fremkommet ved, at Justitsministeriet har ganget tallet op i rapporten. Ud over, at sigtelserne kan skyldes kriminelle fra en anden politikreds, kan de også være fordelt på meget få personer. En person kan nemlig godt have mange sigtelser imod sig.