Hjørnet: Bi-mysteriet på det nordamerikanske kontinent
DR P1 Orientering d. 26. marts 2007:
Et mysterium er indtil videre den bedste betegnelse, man kan hæfte på det, der sker med honningbierne i USA og Canada. De forsvinder op i den blå luft, og ingen kan rigtig forklare hvorfor.
Indtil videre har biavlere fra nogle og tyve amerikanske stater og en del af de canadiske provinser rapporteret at have mistet mellem 30 og 70 procent af deres bier.