arbejdsmarked

Nyhedsbrevet 3F skrev igår:

Regeringen vil begrænse antallet af voksenlærlinge med sin jobplan. Men det vil være dumt og true virksomhedernes chancer i fremtiden, lyder det entydigt fra lokale erhvervsledere.

Danske virksomheder skal bruge flere operatører, smede og andre faglærte for at klare sig i fremtiden.

Derfor er det en uhyre dårlig idé, at regeringen pønser på at begrænse antallet af voksenlærlinge. Det mener landets erhvervsservicecentre, der rådgiver de danske virksomheder.

Danske Kommuner skriver idag:

I to år har staten belønnet kommunerne for at aktivere kontanthjælpsmodtagere, mens passive ledige udløser straf. En ny rapport fra KREVI viser imidlertid, at pisken og guleroden praktisk talt er uden virkning

Sender en kommune en kontanthjælpsmodtager i aktivering, betaler staten 65 procent af kontanthjælpen. Sidder vedkommende passivt derhjemme, refunderer staten kun 35 procent af kommunens udgifter.

Danskerne har præcis lige så mange sygedage i dag, som de havde for 20 år siden, viser undersøgelse. Regeringen har ellers hævdet det modsatte.

Danskerne er ikke blevet mere syge (DR Online)

DR P1 Orientering d. 28. oktober 2008:

EU-kommissionen udfordrer endnu en gang de danske pensionsregler. Den mener, at det strider mod tjenesteydelsernes fri bevægelighed, når det i dag står i offentligt ansattes overenskomster, hvilket pensionsselskab der skal administrere de ansattes pensionsformuer. Den går ikke.   Der skal udbud blandt pensionskasser i hele EU mener kommissionen, Men regeringen stritter i mod.

I Tyskland har forbundet af kommunalt ansatte og de tyske kommuner indgået en overenskomst, hvori der står, at de kommunalt ansatte kan få 4 % af deres løn sat ind på en pensionsopsparing i en af de pensionskasser, der er nævnt i overenskomsten, dvs. enten i Sparkasse-koncernen eller i et kommunalt forsikringsselskab.

Ligesom på en del af det private arbejdsmarked, aftaler arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer på den måde, at medlemmernes pensionsopsparing i samlet flok skal placeres i bestemte pensionskasser.

Men til forskel fra det private arbejdsmarked, er de tyske kommuner og andre offentlige institutioner underlagt EU's udbudsregler. Det betyder, at offentlige indkøb over en vis størrelse skál sendes i udbud blandt alle virksomheder i EU, der ønsker at byde ind på en bestemt opgave.

Derfor er de tyske, kommunalt ansattes overenskomst i strid med EU's udbudsregler, mener EU-kommissionen. Rent teknisk foregår indbetalingen af pensionsopsparing nemlig ved, at den ansatte beder arbejdsgiveren om at få sparet en del af sin løn op til pension, hvorefter det er arbejdsgiverens ansvar at placere pengene i en af de pensionskasser, der er aftalt i overenskomsten.

Det betyder, ifølge EU-kommissionen, at arbejdsgiveren køber en pensionsopsparing som tjenesteydelse til de ansatte, og pga. størrelsen på det samlede køb for de kommunale arbejdsgivere, skal dette køb derfor i udbud: Pensionsselskaber fra hele EU har ret til at byde ind på opgaven, mener kommissionen altså. Og fordi det ikke sker, gør den gældende, at de kollektive aftaler på det offentlige område er i strid med varernes, tjenesteydelsernes og kapitalens fri bevægeligheden indenfor EU.

De tyske myndigheder afviser kommissionens påstand, og peger på, at netop arbejdsaftaler, ifølge EU's udbudsdirektiv, udtrykkeligt er undtaget fra kravet om offentlige udbud. Og at Tyskland betragter de overenskomstregulerede arbejdsmarkedspensionerne som en del af en arbejdsaftale.

De tyske kommuner agerer i den sammenhæng ikke som indkøbere, men netop som arbejdsgiver for de kommunalt ansatte. Derfor mener de tyske myndigheder, at det ikke er EU-retsstridigt, at lade arbejdsmarkedets parter, også på det offentlige arbejdsmarked, aftale hvilke pensionskasser, der skal administrere de ansattes pensionsopsparinger. De tyske myndigheder tilføjer at kollektive aftaler tilmed også er beskyttet af den tyske grundlov.