Mænd tager chancen uden arbejdsløshedsforsikring
Socialcheferne er nervøse over de mange, som ikke kan få økonomisk hjælp, hvis de mister jobbet.
Næsten en halv million danskere - 454.000 - har valgt ikke at forsikre sig mod arbejdsløshed i en a-kasse. Det kan koste dem dyrt nu, hvor den økonomiske krise sender arbejdsløsheden i vejret med rekordfart.
Og det er i stor stil mænd, der har droppet det økonomiske sikkerhedsnet. Mere end 280.000 af de uforsikrede er mellem 30 og 59 år og tæller dermed også mange almindelige familieforsørgere, viser en kortlægning foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).