Ingen hjælp at hente i jobcentret
Tre ud af fire ledige oplever ikke, at jobcentrene hjælper dem med at finde job, viser ny undersøgelse, der afslører dyb utilfredshed med den offentlige jobformidling fra Ugebrevet A4.
Arbejdsgiverne kalder tallene beskæmmende. Professor Henning Jørgensen, fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet advarer mod at effektuere beslutningen om at kommunalisere jobindsatsen på nuværende tidspunkt. Som forholdene er, kan de sparsomme ressourcer bruges bedre til det stigende antal ledige, mener han.