You are here

FlemmingLeer's blog

Hop menu fjernet - og lidt andet (opdateret)

Jeg har desværre været nødt til at fjerne den menu, som var under alle indlæg. Den så sådan her ud:

hurtigkvikvalg.jpg

Årsagen skal findes i at alle kategorierne i menuen blev indekseret i Google og dermed kunne give det indtryk, at der var indhold med nøgleord på siden som reelt ikke var der. Dette vil give forkerte resultater på søgninger i Google og andre søgemaskiner. Rent teknisk kunne jeg ikke stoppe google fra, at indeksere disse opremsede kategorier i menuen. Eneste løsning er altså helt at fjerne den hopmenu fra siderne. Dette var så et praktisk eksempel på søgemaskineoptimering (SEO) over for brugernes muligheder på siden. :/

Intensiv overvågning i EU er højt på dagsordenen

DR P1 Orientering d. 29. september 2008:

Overvågning 760731_overvaagning_smll.jpgIntensiv overvågning af borgerne står også øverst på EU's dagsorden. Fremover skal computere automatisk finde frem til mistænkelige personer ved at samkøre oplysninger.

Computere skal i fremtiden finde frem til personer, der måske kan mistænkes for at planlægge eller have begået en forbrydelse. Det skal de gøre, ved automatisk at sammenkoble en strøm af digitale informationer om, hvad vi siger i telefonen, hvordan vi bevæger os gennem byen, hvor vi overfører penge til, hvad vi skriver om os selv på internet og meget mere.

Næste skridt i EU's politi- og sikkerhedssamarbejde skal derfor være at sammenkoble computere i EU - at give mulighed for at få adgang til alle hinandens oplysninger og på den måde gøre det muligt at regne ud, hvem, det er værd at holde særligt øje med.

3F: Visionsløse forslag skaber ny utryghed

3F tager kraftig afstand fra Arbejdsmarkedskommissionens første delrapport som er offentliggjort mandag eftermiddag.

- Forslaget er fuldstændig uden visioner. I stedet risikerer vi, at der skabes ny utryghed i befolkningen, siger 3F's forbundsformand Poul Erik Skov Christensen.

- Mange mennesker sidder lige nu i et usikkert job på grund af den begyndende krise. Hver dag hører vi dystre historier om lukning af banker eller virksomheder, der ikke kan låne penge i de mere og mere forsigtige banker. Man kan godt frygte, at dette her vildskud vil skabe så meget utryghed og usikkerhed, at det vil forstærke en krise, siger 3F's formand.

SAS fremskynder biobrændstof af alger

Sammen med ni andre større flyselskaber, flyproducenten Boeing og med støtte fra WWF arbejder SAS nu for hurtigst muligt at kunne proppe biobrændstof i flyenes tanke. Første satsning er på alger og de olierige frø fra en giftig busk.

SAS er gået med i en arbejdsgruppe forpligtet til at fremskynde anvendelsen af godkendt og bæredygtigt brændstof, der fungerer ligeså godt som de fossile brændstoffer på markedet i dag.

Sider

Subscribe to RSS - FlemmingLeer's blog