You are here

Foghs fingeraftryk

I denne opgørelse vil jeg finde og opremse de væsentlige ændringer, som Anders Fogh Rasmussen har indført siden han kom til magten d. 20. november 2001 & frem til d. 5 april 2009. Jeg kalder det for:

Foghs fingeraftryk på det danske samfund

*** Under udarbejdelse *** 

År: 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009

2001

Venstres leder Anders Fogh Rasmussen kommer til magten efter Folketingsvalget d. 20. november 2001 og bliver ny borgerlig statsminister for en VK-regering.

Skattestoppet

Anders Fogh Rasmussen indfører en kontraktpolitik med vælgerne & sætter en stop for skattestigninger. Skattestoppet betød, at de samlede skatteindtægter ikke må stige. Hvis en skat alligevel hæves skal det modregnes et andet sted, så skatteindtægten samlet set er den samme.

Fra 2002 & frem til 2009 har det fjernet Kr. 103 Mia. kroner fra det offentlige budget i stat, amter (per 2007 regioner) & kommuner. Alene i 2009 betød det mistede offentlige skatteindtægter på Kr.  19 Mia.
Kilde: Margrethe Vestager, Formand Radikale Venstre, 21. maj 2010 (Radikale.dk)

Regeringen har også taget Kr. 10 Mia. fra Landsbyggefonden til at finansiere skattestoppet siden 2002. Før 2002 betalte staten hele tilskuddet til nybyggeri inden for den almennyttige sektor. Efter 2002 var alle lejere med til at betale op til 25 % fra statens tilskud. Landsbyggefonden består af penge, som alle lejere indbetaler til over huslejen. Dermed er lejere med til at betale for husejeres skattelempelse over årene.
Kilde: / Regeringen har fjernet 10 mia. kr. fra almennyttige lejeres opsparing til nybyggeri (Denmarkonline.dk), (14. januar 2009) & 
De penge mangler nu til Regeringens "Ghettoindsats":
/ Der mangler Kr. 8 Mia. til Ghettoindsats, fordi regeringen reelt har taget Kr. 10 Mia. til skattestopsregningen (Denmarkonline.dk) (16. september 2010) 

Skattestoppets fem grundprincipper
Skattestoppet består af følgende fem overordnede grundprincipper:
Ingen skat eller afgift må sættes op.
Opkræves skatten eller afgiften med en procentsats, f.eks. momsen, bliver procenten ikke sat op.
Opkræves skatten eller afgiften med et kronebeløb pr. enhed, f.eks. benzin- og dieselafgiften, sættes kronebeløbet ikke op.
Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Samme princip vil blive anvendt, hvis det af miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift. Såfremt Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sådan omlægning er provenuneutral.
Der lægges et loft over det krone-beløb, som boligejeren betaler i ejendomsværdiskat. Værdistigninger på fast ejendom vil derfor ikke udløse yderligere ejendomsværdiskat.
Kilde: / Skatteministeriets hjemmeside om skattestoppet (Skm.dk)

Skattestoppet & skattelettelser har tømt skattekassen for Kr. 257 Mia.

Økonom Henrik Herløv Lund har opgjort det samlede tab af Danmarks bekendtskab med VK-regeringens skattestop samt skattelettelser siden 2002 med støtte fra Dansk Folkeantiparti til Kr. 257 Mia.

Se tabel på side 3 i denne pdf, som åbner i nyt vindue: / 2020 - plan: Vi har ikke råd til (EJENDOMSVÆRDI)SKATTESTOPPET ! (henrikherloevlund.dk) (8. maj 2011)

Via
[/ Artikler og rapporter (Henrikherloevlund.dk)]

Omtalt her på Denmarkonline.dk:
/ Fogh: Skattestoppet & skattelettelser har tømt skattekassen for Kr. 257 Mia. fra 2002 - 2010 (Denmarkonline.dk)

2002

Starthjælpen 

Fogh og beskæftigelsesminister Claus hjort Frederiksen indførte som noget af det første starthjælpen. Starthjælpen er en reduceret ydelse, som ligger på 64,4% af kontanthjælpen for samme aldersgruppe (pt. er starthjælpen på 5.940 kr. månedligt for unge over 25 år, udeboende per februar 2008). Satsen for samme aldergruppe og kategori er for kontanthjælpsmodtagere på 9.219 kr. månedligt. Begge satser er før skat. Starthjælpsydelsen trådte i kraft 1. juli 2002.

Der er forskellige satser for hjemmeboende, forsørgere og udeboende. Unge under 25 år får mindre starthjælp. Starthjælpen gives til flygtninge/indvandrere og hjemvendte danskere, som er kommet til Danmark og som ikke i 7 sammenhængende år har haft ophold i Danmark. Ægtefæller og samlevende, hvor den ene modtager kontanthjælp får udbetalt en lavere ydelser svarende til én kontanthjælp.

En undersøgelse fra november 2007 viser, at hele 94 procent af mennesker på starthjælp er flygtninge/indvandrere ! Man kan med rette tale om at starthjælpen er økonomisk apartheid.

Se satser her på beskæftigelsesministeriets hjemmeside per 7. januar 2008.

23. februar 2009 startede en sag imod starthjælpen med anklage om diskrimination og for at være i strid med Grundloven imod Egedal kommune: Egedal: Starthjælpen kommer for landsretten

24 års-reglen 

I 2002 blev udlændingeloven ændret med den såkaldte 24 års-regel, som kræver at begge ægtefæller er 24 år inden de kan gifte sig. (Indlæg her på siden | Wikipedia om 24 års-regelen) Reglen skulle dæmme op for den "stigende tilstrømning" (Dansk folkeparti udtryk, red) af udlændinge til Danmark. Men det har vist sig, at antallet af ægtefælle stiger på trods af lovindgrebet. Andre heriblandt Leif Randeris fra Indvandrerrådgivningen kalder det for diskrimination:

"Jeg mener slet ikke, at 24 års-reglen har haft anden end en diskriminerende virkning" siger Leif Randeris til Information d. 9. februar 2008.

Ændringen i udlændingelovgivning vedr. 24 års-reglen stiller også krav til boligen. 20 m2 per person og at der skal stilles en bankgaranti på 54.158 kroner plus man ikke må have været på kontanthjælp eller dagpenge i 1 år. (Kilde: Wikipedia)

Anti-terrorlovgivningen af 2002

NB: Opgørelser af anti-terrorsager er ikke fuldt opdaterede per 26. oktober 2010.

Efter regeringsovertagelsen fra Poul Nyrup Rasmussen overtog Fogh regeringen og Justitsminister Lene Espersen det meste af Nyrup-regeringens forslag til skærpet anti-terrorlovgivning i 2001 og indførte en paragraf i Straffelovens §114, som straffer med fængsel i indtil livstid for overtrædelser af paragraffen. (Læs mere i dette indlæg.) Det er den siddende justitsminister, som bestemmer om der skal rejses anklage for overtrædelse af straffelovens paragraf §114.

§ 114. For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade:

1) Manddrab efter § 237.
2) Grov vold efter § 245 eller § 246.
3) Frihedsberøvelse efter § 261.
4) Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter ­§ 193, stk. 1, eller groft hærværk efter § 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab.
5) Kapring af transportmidler efter § 183 a.
6) Grove våbenlovsovertrædelser efter § 192 a eller lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2.
7) Brandstiftelse efter § 180, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke efter § 183, stk. 1 og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen efter § 186, stk. 1, sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig udbredelse m.v. efter § 187, stk. 1.
8) Besiddelse eller anvendelse m.v. af radioaktive stoffer efter § 192 b.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som med det i stk. 1 nævnte forsæt transporterer våben eller eksplosivstoffer.

Stk. 3. Endvidere straffes på samme måde den, der med det i stk. 1 nævnte forsæt truer med at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger.

(Kilde: Straffelovens §114 (retsinformation.dk))

Der har i skrivende stund været følgende sager rejst efter anti-terrorloven 2002 paragraffer:

 

 Straffelovens §114
Udbredelse af terrormateriale og opfordring til terror
Støtte til finansiering af terror-organisationer

Udlændingelovens §45 b (Link 2)

Udlevering til udlandet
Uden for kategori, men dømt efter antiterrorlovgivningen fra 2002.
Mulighed for at bruge civile politiagenter Brugt første gang i Vollsmose-terrorsagen med forkortelsen Lars H (Politiken.dk)
Mulighed for at vidne anonymt  

2003

Liberalisering af el-markedet

NB: (d. 1. januar 2003 bliver el-markedet i Danmark liberaliseret og man kan nu frit vælge el-forsyningsselskab. Vedtaget af Folketinget i 1999 under Poul Nyrup Rasmussens regering.) Det kom til at koste hver eneste forbruger mere penge at modtage el fra det "frie" el-marked.

El-prisen er steget med 42 procent siden el-liberaliseringen i 1999 (17. juni 2010)

Aktiveringsgodtgørelse for kontanthjælpsmodtagere fjernes

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fjerner lovkravet via forliget "Flere i arbejde". Aktiverede kontanthjælpsmodtagere i kommunale projekter fik 1.500,- i tillæg i form af aktiveringsgodtgørelse per måned før skat. Dette ophørte med virkning per 1. januar 2003. (Kilde: Ladk.dk)

 ¦    Som led i udmøntningen af aftalen om Flere i arbejde fremsætter regeringen
 ¦ lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik.
 ¦    Ændringerne indebærer, at den særligt forhøjede aktiveringsgodtgørelse på
 ¦ 1.500 kr. pr. måned afskaffes. Som følge heraf reduceres bevillingen på
 ¦ ændringsforslag til finansloven for 2003 med 0,4 mill. kr. i 2003 og med 0,8
 ¦ mill. kr. i hvert af årene 2004-2006.
Kilde: Finansloven 2003 fra oes-cs.dk

Kommunerne fik indtil 1. januar 2003 refunderet aktiveringsgodtgørelsen fra staten. Som det ses af ovenstående forsvandt der i 2003 400.000 kr og i hvert af årene 2004-2006 800.000 kr. i form af denne nedskæring på kontanthjælpsområdet. For den enkelte fuldtidsaktiverede kontanthjælpsmodtager svarer det til, at der blev fjernet 18.000 kroner før skat, hvis vedkommende var aktiveret i 12 måneder. Der var så vidt jeg lige husker mulighed for, at kommunen kunne blive ved med at udbetale aktiveringsgodtgørelse til den enkelte kontanthjælpsmodtager uden statsrefusion. Men det er der så vidt jeg ved ingen kommuner, der har gjort.

Dansk deltagelse i den amerikansk ledede angrebskrig på Irak

Det danske Folketing vedtager 21. marts 2003, at deltage i den amerikansk ledede angrebskrig på Irak for at fjerne diktatoren Saddam Hussein uden FN-mandat. Beslutningsforslaget blev vedtaget med 61 stemmer for og 50 stemmer imod. Resten stemte ikke grundet clearingsregler, som udligner fravær hos regeringen med tilsvarende fravær hos oppositionen. (Der er 179 medlemmer af Folketinget).

Wikileaks: Der var masseødelæggelsesvåben (24. oktober 2010)
De knap 400.000 offentliggjorte dokumenter viser, at der blev fundet masseødelæggelsesvåben i Irak.

I beslutningsforslaget B 118 bliver ordet masseødelæggelsesvåben nævnt hele 10 gange. Anders Fogh Rasmussen lyver senere bl.a. i et interview d. 10. august 2007 over for Ekstra Bladet journalisten Bo Elkjær om grundlaget for krigen og hævder, at masseødelæggelsesvåben ikke var en del af grundlaget. Se foranstående link for interview citat. Anders Fogh Rasmussen udtaler også fra Folketingets talerstol, at masseødelæggelsesvåben findes i Saddam Husseins Irak.

"At Saddam Hussein ikke har redegjort for tusindvis af liter miltbrand, omkring 6.500 kemiske bomber, mindst 80 tons sennepsgas og store mængder  biologiske gifte. Dertil kommer  den farlige trussel fra langtrækkende missiler og risikoen for, at han snart vil råde over atomvåben." Kilde: Anders Fogh Rasmussen på pressemøde d. 21. marts 2003 (stm.dk)

 

"FN har i 12 år krævet, at Irak skal destruere sine masseødelæggelses-våben. I november sidste år gav FN's Sikkerhedsråd Irak en sidste chance. Men forgæves. Saddam Hussein har fortsat med at lade hånt om det internationale samfund."
Kilde: Anders Fogh Rasmussen på pressemøde d. 18. marts 2003 (stm.dk)

 

 

"Vi vil ikke finde os i, at Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben, hvormed han kan true sine naboer og sit eget folk. Det vil vi ikke finde os i."

(...)
"Det er 12 år siden, der var en Golfkrig, hvorefter FN stillede klare krav til Saddam Hussein og sagde: Du skal afruste, du skal fjerne dine masseødelæggelsesvåben. Har den besindighed ført til resultater? Nej, han har snydt sig udenom, udgør stadig en trussel."
Kilde: Anders Fogh Rasmussen d. 26 februar 2003 i Folketinget (ft.dk)

Ingen andre danske nyhedsmedier beskæftiger sig med det og løgneren Anders Fogh Rasmussen bliver genvalgt ved Folketingsvalget i november 2007. Bo Elkjær skriver bogen "Kære Statsminister!" som en dokumentation af det manglende grundlag. Dokumenter på ialt 10.000 sider, som Bo Elkjær gravede frem via aktindsigt kan ses her.

Dansk deltagelse i krigen i Irak kostede i alt 8 soldater livet.  

Grundlovskomiteen af 2003 lægger oktober 2005 sag an imod Anders Fogh Rasmussen for grundlovsbrud. De mener, at Danmark ikke kan deltage i uprovokerede angrebskrige uden FN-mandat. Sagen kører i 2008 stadigvæk ved domstolene. Se en video her om sagens kerne.

Politiske ledere kan ikke dømmes for krigsforbrydelser

Anders Fogh Rasmussen, George W. Bush og Tony Blair kan ikke blive anklaget for krigsforbrydelser ved den internationale krigsforbryderdomstol i Haag, da Irak ikke er medlem af den her i 2008. Det er en forudsætning for en anklage for krigsforbrydelser, at Irak er medlem af den internationale domstol i Haag. Angrebskrig var en del af anklagerne for krigsforbrydelser ved Nürnberg domstolen efter den 2. verdenskrig, hvor flere nazister blev dømt for det.

Saddam Hussein bliver i december 2006 henrettet ved hængning i Irak.

2004

1. januar 2004 tiltrådte Danmark den europæiske arrestordre, som kræver udlevering for forbrydelser der kan give 12 måneders fængsel eller mere samt hvis vedkommende er dømt 4 måneders fængsel i et andet EU-land.

 

Udlevering efter den europæiske arrestordre

Allegi specialet Allergologi nedlægges

Daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen nedlægger specialet i allergi kaldet allergologi efter enstemming anbefaling fra speciallægekommissionen:

/ Allergi tilfælde stiger, men specialet i allergi har nu været nedlagt i 10 år (Denmarkonline.dk) (4. juni 2014)

2005

Regeringen ændrer reglerne for drift af børnehaver og gør det muligt at oprette private børnehaver.  d. 7. januar 2009 var der ialt 172 private børnetilpasningstilbud landet over. 40 procent er oprettet af friskoler. (Flere private børnehaver)

Ghettoplan

Den 18. maj 2005 vedtager Folketinget daværende socialminister Eva Kjer Hansens lovforslag imod ghettoer herhjemme. Loven giver kommunalbestyrelserne ret til at afvise folk på enten kontanthjælp, starthjælp eller integrationsydelser i at flytte til ghettoer. Jeg mente dengang & mener stadigvæk, at dette er diskrimination imod folk baseret på økonomi:

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 14:

"Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold."

Under researchen fandt jeg frem til, at justitsministeriets vurderinger i forhold til konventioner foregår mundtligt imellem justitsministeriet & det pågældende ministerium. Det var derfor ikke muligt for mig, at få aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen. Der er nemlig ikke noget på tryk. Jeg havde en mindre mailudveksling imellem Eva Kjer Hansen om dette

Iøvrigt eksisterede der ghettoer i 1950'erne. Dengang hed de arbejderkvarterer :/

Fra 1990 til 2010 har:

 

Landsbyggefonden betalt 73% af Ghettoindsatsen de sidste 20 år (15. oktober 2010)

Landsbyggefonden består af penge, som alle lejere i den almene boligsektor betaler til.

2006

Anti-terrorloven skærpes igen

Denne gang får PET adgang til alle biblioteks & helbredsoplysninger uden dommerkendelse !

Fra ændringen til marts 2008 fik PET udleveret låneoplysninger én gang i København & én publikums-PC i Århus. Jeg modtog ikke nogen oplysninger om udlevering af helbredsoplysninger fra sygehuse.

Læs mere her: Udlevering af låneoplysninger til PET (Denmarkonline.dk)

2007

Ændrede regler for offentlig retshjælp & fri proces

Per 1. januar 2007 ændredes reglerne for at kunne søge og modtage offentlig retshjælp plus fri proces regler. Det medførte mere end en halvering af de offentlige udgifter fra Kr. 23.4 mio i 2006 til Kr 10.5 mio i 2007.

300 timers reglen

21. marts 2006 vedtog Folketinget blandt andet "300-timers-reglen". Reglen trådte delvist i kraft den 1. april 2007 og træder fuldt ud i kraft den 1. april 2008. (Citat: ladk.dk) Det første år fra 1. april 2007 til 1. april 2008 skulle gifte kontanthjælpsmodtagere, som reglen omfattede kun præstere at få 150 timers ordinært ustøttet arbejde. Med virkning fra 1. april 2008 skulle gifte kontanthjælpsmodtagere præstere 300 timers ordinært ustøttet arbejde. En analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i maj 2008 viste at 90 % af de berørte er indvandrere. Fogh regeringen har endnu engang målrettet en økonomisk straffeaktion rettet imod etniske minoriteter i stil med starthjælpen. Dette er efter min mening økonomisk apartheid. En nyhed d. 23. juli 2008 viser, at virksomheder ikke efterspørger hverken kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister til jobs. Det er derfor stort set umuligt for gifte kontanthjælpsmodtagere at undgå at blive ramt af 300-timers reglen.

Logningsbekendtgørelse - logning af teledata (email, internet og sms'er)

Det var i anti-terrorlovgivningen af 2002, at det blev bestemt at al teledata skulle logges. Men der skulle gå indtil 15. september 2007 før end, at det trådte ikraft med en lovbekendtgørelse og lovvejledning fra justitsminister Lene Espersen. Afsender og modtager af email-, internet-, sms- og teletrafik skal opbevares i 1 år af teleudbydere. Danmark er som det eneste land i EU gået i brechen for logning i så stort omfang.

Læs den gældende logningsbekendtgørelse her:

/ Logningsbekendtgørelsen (Retsinformation.dk)
 

Gennemført på baggrund af følgende EU-direktiver:


/ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (eur-lex.europa.eu)

/ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF (eur-lex.europa.eu)

Politiet forsøger at få adgang til dataerne uden dommerkendelse:

Politikere ignorerer politiets tele-misbrug (25. oktober 2008)

Dansk politi dagligt på data-fiskeri uden dommerkendelser (20. oktober 2008)

Teleselskaber udleverer "slettede" data til politiet (Logningsbekendtgørelsen) (30. juni 2009)

Datalogningen bruges også til andet end anti-terrorbekæmpelse:

Antiterrorlovens datalogning bruges til andet end terrorbekæmpelse (28. juli 2010)

Der er registreret " ca. 82.000 poster for hver eneste dansker om året fra spæd til gammel."

Logning af telefoni og netsurfing avler 450 milliarder dataposter om året (24. februar 2009)
 

 

2008

Begrænsning i dækning af det gule sygesikringsbevis for hjemtransport uden for EU/EØS-lande

Per 1. januar 2008 dækker det gule sygesikringsbevis ikke længere for hjemtransport og dækning af hospitalsudgifter uden for EU/EØS lande. For at få hjemtransport og dækket hospitalsudgifter mm. skal der nu tegnes en privat sygeforsikring til dækning af evt. omkostninger. Omtalt her (2. august 2007)

Se dækningsområdet for det gule sygesikringsbevis her på Sundhed.dk : Rejsesygesikring
 

Borgere fratages mulighed for at tale egen sag i skattesager

Per 1. juli 2008 har skatteminister Kristian Jensen afskåret borgere muligheden for at tale deres egen sag over for skattemyndighederne.

Slut med at tale egen skattesag (Epn.dk/JP) (15. august 2008) Tidligere online her: epn.dk/privatokonomi/article1411738.ece

Beskatning af vand

Mijøminister Troels Lund Poulsen har i september 2008 sendt et lovforslag i høring, som skal give statskassen Kr. 100 Mio. i årlige indtægter på beskatning af vand. Vand har hidtil været undtaget fra beskatning.

Finanspakke 2008 til bankerne (Bankpakke 1)

Alle Folketingets partier pånær Enhedslisten står bag en finanspakke, som spænder et sikkerhedsnet ud under bankerne i Danmark. Bankerne skal bidrage med op til Kr. 35 Mia. i en afviklingsfond. Derefter hænger skatteyderne på regningen ved bankkrak. Til sammenligning kunne Roskilde Bank have kostet skatteyderne Kr. 37 Mia. (Omtalt her: Banklotteri om statskassen). Men bankerne kan jo afskrive tab i regnskaberne, så skatteyderne kommer til at betale under alle omstændigheder. Indskyderne er nu i 2 år garanteret hele deres indlån mod før maksimalt Kr. 300.000 ,-

Helt usædvanligt lovgiver Folketinget med tilbagevirkende kraft med virkning fra søndag d. 5. oktober 2008, selvom om pakken først blev vedtaget fredag d. 10. oktober 2008. Den normale lovgivningsprocedure om 3 ugers lovbehandling i Folketinget blev også tilsidesat, da finanspakken blev fremsat torsdag d. 9. oktober 2008. Den traditionelle lovgivningsprocedure var ellers blevet indført for at kvalitetssikre lovbehandlingen i Folketinget og frem for alt for sikre imod uheldige virkninger med en lovgivning.

I Folketinget blev loven benævnt som Forslag til lov om finansiel stabilitet (ft.dk)

Politikkerne er efter min mening i bund og grund nogle hyklere, da de ikke praktiserer hvad de har prædiket. I løbet af de sidste mange har politikkerne stået i spidsen for en liberalisering af kapitalbevægelserne bl.a. igennem EU. Men når det så går galt skal skatteyderne betale for bankers og andre finansielle virksomheders risikovillighed. Da IT-boblen brast i 2000 var der ingen skatteydere, som skulle støtte den. Hvorfor er banksektoren så speciel at staten skal garantere dens overlevelse ? Det er en sektor, som alle andre sektorer i økonomien.

Se også: Finanspakke er en skandale

D. 7. januar 2009 kunne Berlingske Business fortælle, at krav for EU sætter en øvre grænse for bankudlån. Bankerne må højst samlet set have en vækst i udlån 8 pct. i forhold til sidste år. Første bankpakke forsinket. Den er iøvrigt forsinket efter at Finansrådet har haft hele 4 høringssvar til bankpakke 1.

Et snævert flertal vedtager Tuneserloven

Midt under forhandlingerne til finansloven for 2009 kræver Pia Kjærsgaard efter afsløring af i BT om, at den ene mistænkte tuneser bor i Århus tæt på Muhammed-tegneren Kurt Westergaard. Det fører til ændring i tålt ophold for udviste udlændinge, som ikke kan hjemsendes af hensyn til deres sikkerhed. Tuneser-loven bliver vedtaget d. 19. december 2008 med støtte fra VK-regeringen og Dansk Folkeparti med kun 90 mandater ud af ialt 179. Flere eksperter kalder Tuneser-loven for at være i strid med Grundloven. Tuneser-loven skærper kravet om meldepligt hos politiet i Sandholm-lejren. På et punkt lemper Tuneser-loven dog den tidligere lov på området og giver lov til, at udlændinge på tålt ophold ikke i weekenderne er tvungent til at overnatte i lejren. Læs mere her: Tuneser-lovforslaget lemper de eksisterende regler

2009

Folketinget vedtager bankpakke 2

3. februar 2009 vedtager Folketinget bankpakke 2 efter en hastebehandling, som ialt giver Kr. 100 Mia. til banker og realkreditinstitutioner. 75 Mia. kroner er afsat til bankerne og 25 Mia. kroner til realkreditinstitutionerne. Jyllands-Posten kunne d. 19. januar 2009 afsløre, at en stor del af bankerne i Danmark ikke kan komme med i bankpakke 2 på grund af EU-regler. Læs mere: Bankpakken slår revner: 83 banker kan ikke modtage penge fra Bankpakke 2. Helt uhørt siger Finanstilsynet i et notat, at ikke-vedtagne EU-regler vil kunne påberåbes. Det foreslås nemlig i et direktivudkast, at den såkaldte hybridkapital kan medregnes selv før at et nyt direktiv er trådt i kraft. Det forventes, at disse regler først træder i kraft i 2010 efter behandling i EU-parlamentet.

Banker og realkreditinstitutionerne kan søge om kapitalindskud indtil d. 30. juni 2009. Det forventes, at bankerne skal betale omkring 10 procent i rente. Der er dog ikke noget krav om tilbagebetaling efter 3 år, men:

"Penge- og realkreditinstitutterne kan efter 3 år indfri det statslige kapitalindskud og vil få en økonomisk tilskyndelse til at indfri kapitalindskuddet." [Kilde: Aftale om kreditpakke på plads (oem.dk) (18. januar 2009)]

Så vidt jeg ved skyldes det EU-regler, som forhindrer krav om tilbagebetaling på kapitalindskud. Læs mere om bankpakke II på Økonomi- og Erhvervsministeriet hjemmeside.

260 procent af Danmarks samlede BNP indsat som garanti til bankerne

Helt uhørt har Regering & Folketinget indsat statsgarantier til at sikre bankerne, som er på 260 procent af Danmarks samlede BNP.

Status for Bankpakke 2 er der ialt bevilget Kr. 36,3 Mia.

Per 15. september er der bevilget ialt Kr. 36,3 Mia. til pengeinstitutter & realkreditinstitutter

5. april 2009 Fogh stopper som statsminister

Den 5. april 2009 stoppede Anders Fogh Rasmussen som statsminister, da han var blevet udpeget som Natos generalsekretær dagen før. Han efterlod sig et gabende hul i statskassen & skred dermed fra regningen.

Grundlaget for privatisering af vandforsyningen

Efter Anders Fogh Rasmussen ændrede Lars Løkke Rasmussen vandforsyningsselskaberne i kommunerne til aktieselskaber.

/ Grunden lagt til privat vand

År: 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009

Omfattet af lov om ophavsret. Må omtales med kildeangivelse og evt. link.