En oversigt fra Rigsadvokaten viser dog, at oplysningerne fra teleselskaberne også bliver brugt i forbindelse med sager, der ikke har noget med terror at gøre. Det gælder blandt andet sager om organiseret kriminalitet - herunder bandekriminalitet, narkokriminalitet, menneskesmugling, børneporno, økonomisk kriminalitet, brandstiftelse, bedrageri, røverier og drab. Juraprofessor og formand for Retssikkerhedsfonden Ole Espersen savner konkrete eksempler på, at kravet om registreringer bliver brugt til det, som oprindeligt var formålet med loven.

»Hvis oplysningerne kun bliver brugt i forbindelse med terror, når det handler om at belyse mistænktes interesse for ekstremistiske hjemmesider, så er det ingenting værd i forhold til, hvor mange ressourcer der bliver brugt på det,« siger Ole Espersen og henviser til, at det indtil videre har kostet teleselskaberne omkring 300 millioner at registrere oplysningerne.

Terrorloven bekæmper alt andet end terror (information.dk) (27. juli 2010)