Euro ? - I kommer bare

Bare prøv. Så skal vi nok stemme Nej igen !
Billedet taget fra DR P1 Morgens hjemmeside d. 12. november 2008.
- Read more about Euro ? - I kommer bare
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments
fælles møntforbehold

Bare prøv. Så skal vi nok stemme Nej igen !
Billedet taget fra DR P1 Morgens hjemmeside d. 12. november 2008.
Folkebevægelsen Mod EU skrev igår:
Den danske nationalbanks tidligere hævelse af renten og det udvidede danske rentespænd vækker bekymring ikke mindst blandt mange danske boligejere. Selvom nationalbanken siden har sænket renten igen, så har statsminister Anders Fogh Rasmussen - der skal redegøre for situationen onsdag på Folketingets talerstol - brugt rentestigningen og den globale finanskrise til at tale for afskaffelse af den danske euro-undtagelse og lægge pres på ikke mindst SF.
- Det er grov og vildledende manipulation. Rentestigningen er ikke en konsekvens af, at vi står udenfor euroen. Så skulle renten også være hævet i vores nordiske nabolande Sverige og Norge, som også er udenfor euro-land. Her har de tværtimod sænket renten, da Danmark hævede den, udtaler Ditte Staun, talsperson og spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU til Europa-Parlamentsvalget 2009.
Euroen kom på dagsordenen, da medlem af EU-parlamentet Søren Søndergaard aflagde sin parlamentariske beretning i dag på Folkebevægelsen mod EUs landsmøde i Roslev. Men stik modsat kollegerne Dan Jørgensen (A) og Karin Riis-Jørgensen (V) mener Søren ikke, at den aktuelle finanskrise er nogen grund til at indføre euroen.
- En lang række EU-tilhængere, heriblandt ministre, har spillet plat på finanskrisen. De påstår, at Danmark vil tjene på at være med i euroen. Det de ikke nævner er prisen for at deltage i euroen. Eksempelvis situationer hvor renteniveauet ikke passer til dansk økonomi og begrænsning af vores finanspolitiske frihed, udtaler Søren Søndergaard og tilføjer:
- I disse tider hvor vi oplever en global finans- og begyndende økonomisk krise er det vigtigt, at et land har flest mulige økonomisk-politiske redskaber til at styre sin økonomi med – både alene og i samarbejde med andre lande.
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, siger om DIIS rapporten om EU-forbeholdene:
- Jeg synes det er en interessant rapport, som viser, at de danske undtagelser udgør en forhindring for at Danmark kan deltage fuldt og helt i opbygningen af en centraliseret og militariseret EU-stat. Set med EU-begejstrede briller er det selvfølgelig et stort problem, men jeg synes egentlig, at det er meget godt.