You are here

privatisering

Salg af offentligejede selskaber til private er privatisering.

Kapitalfonden EQT malker kommuner igennem KMD

Kapitalfonden EQT har sikret sig et overskud på over 100 millioner kroner ved at flå landets hårdt trængte kommuner.

Efter privatiseringen af it-selskabet KMD må kommunerne betale langt mere for at få udført de opgaver, som KMD har monopol på at levere.

Mens EQT for nylig kunne melde om et kæmpe overskud kunne København og Århus kommuner melde om prisstigninger fra kapitalfonden på over 50 procent.

Sagsbehandling af sygedagpengesager må ikke foregå hos private aktører

DR P1 Orientering d. 8. april 2010:

Det er ulovligt at lade private firmaer afgøre, om sygemeldte borgere skal have lukket for udbetalingen af sygedagpenge.
Alligevel har en række kommuner valgt at lægge denne myndighedsopgave og sagsbehandlingen ud til private sagsbehandlere og selskaber.

Det betyder så, at når de private firmaer har besluttet at smække kassen i for sygedagpenge i stribevis af sager i løbet af de senere år, så har afgørelserne været ugyldige. Det har Ankestyrelsen netop slået fast i 8 forskellige sager.

Flere års ulovlig sagbehandling skal genbehandles
Konsekvensen af Ankestyrelsen afgørelser bliver, at kommunerne skal udbetale millioner af kroner med tilbagevirkende kraft til de borgere, der ulovligt har fået standset udbetalingen af sygedagpenge af et privat firma.

Private daginstitutioner tidoblet fra 2007 til 2010

Antallet af private daginstitutioner er på ganske få år nærmest eksploderet i landets kommuner.

En dugfrisk opgørelse fra Daginstitutionernes Landsorganisation viser, at der nu er mere end 200 private børnehaver og vuggestuer i Danmark.

Det er en tidobling på tre år.

Private daginstitutioner er et hit (DR Online) (22. marts 2010)

Kommuner fyrer private jobcentre

Danmarks to første og eneste privatiserede jobcentre har så dårlige resultater med at få ledige i job, at det ene firma har fået sparket, og det andet skal betale millioner retur til kommunen. Det skriver Politiken.

I Gribskov Kommune har firmaet Ramsdal A/S det fulde ansvar for alle arbejdsløse, men firmaet har præsteret så ringe, at det nu skal betale en bod 3,8 millioner kroner.

Sider

Subscribe to RSS - privatisering