Dansk svineeksport truet af højt medicinforbrug med antibiotika (tetracyklin)
Store danske svineproducenter har øget brugen af medicin voldsomt fra 2001 til 2009. Og det kan true den danske milliardeksport, advarer eksperter og politikere.
Danske landmænd spiller hasard med den knap 30 mia. kr. store eksport af svineprodukter.
Fra 2001 til 2008 steg forbruget af såkaldte tetracyklin-præparater med 19 procent pr. svin, viser en opgørelse fra DTU Fødevareinstituttet. Og forbruget af denne type antibiotika er tilmed steget yderligere i 2009.