Ny model for uddeling af satspuljemidler
DR P1 Orientering d. 20. oktober 2008:
De frivillige organisationer står hvert år i kø hos Folketingets politikere for at få del i de såkaldte satspuljemidler. Det skal der laves om på.
Men den nye model for uddeling af de mange millioner, som politikerne i disse dage forhandler om, vil ikke gøre køen af lobbister mindre. Det bliver blot ministeren og ikke så meget partierne, organisationerne vil stå i kø for at påvirke, lyder kritikken.
Projekter for hjemløse, frivillige der hjælper pårørende til psykisk syge og mange mange andre organisationer står igen i år i kø for at få del i de såkaldte satspuljemidler.
Men de millioner af kroner, som en stor del af dem normalt modtager i driftstøtte, vil de fremover få vanskeligt ved at få del i.