Justitsminister redegør for europæisk total-overvågning
Justitsministeren uddyber nu indholdet af den kontroversielle Future Group rapport fra EU, der foreslår total overvågning. Det sker efter kritik fra Europaudvalget.
Ifølge flere politikere blev rapporten lemfældigt behandlet i Folketingets Europaudvalg, fordi justitsministeriet på en række punkter ikke orienterede udvalget godt nok om indholdet af den kontroversielle rapport.
Det resulterede i, at Danmark nu har givet EU mandat til at arbejde videre med de omfattende forslag.