Martin Madsen er chefanalytiker og Janus Breck er kommunikationschef i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE) skrev i Politiken d. 13. juni 2010:

En systematisk gennemgang viser, at VK-regeringens skattelettelser ikke har været finansierede.

Det er et falsum. Regeringen har ikke givet ufinansierede skattelettelser. Skatteaftalen fra sidste år, ’Forårspakken’, er en fuldt finansieret skatteaftale, hvor vi krone til krone tager lige så meget ind, som vi giver ud«.

Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Folketingets talerstol under afslutningsdebatten i juni. Spørgsmålet er, om statsministeren har ret: Er det rent faktisk et falsum, at de skattelettelser, som regeringen har givet i løbet af de seneste 10 år, har været ufinansierede?

Skattelettelserne, som er givet siden 2001, indeholder flere elementer: Først og fremmest indførte regeringen tilbage i 2001 det såkaldte skattestop. Siden indførelsen af skattestoppet er der efterfølgende givet skattelettelser i forbindelse med forårspakken i 2004, skattepakken fra 2007 og senest Forårspakke 2.0, der trådte i kraft i januar 2010. Læs mere >>

Sjovt som alle nu har glemt, at Dansk Bank fik Kr. 24 Mia. i statsligt kapitalindskud:

Opgørelse af pengeinstitutter og realkreditinstitutter som får del i bankpakke 2

De Kr. 24 Mia. kan ikke kræves tilbagebetalt, da EU regler forhindrer det. De indgår nemlig som hybrid kernekapital. Læs mere >>

Jens Jonatan Steen, direktør for Cevea skrev i en kronik d. 14. februar 2010 i Berlingske Tidende:

Som svar på den økonomiske krise ønsker DF-vælgerne større statslig regulering, mens deres moderparti fortsætter støtten til en regering, som kun lader stå til. Det samme gør sig gældende på fordelingspolitikken, hvor DF lægger stemmer til en politik, der udelukkende gavner landets rigeste og lader de svageste, som partiet påstår at forsvare, i stikken. Læs mere >>

- Regeringen sparker et hul statskassen på 10 milliarder kroner i år og 10 milliarder kroner næste år på grund af skattelettelser. Derfor er der god grund til at vente med skattelettelserne. Vi siger ikke at vi afskaffer skattelettelserne, men vi mener, de skal udskydes, til Danmark igen har råd til dem, siger Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt.

S og SF vil udskyde skattelettelser (DR Online) Læs mere >>

Regeringen har fremlagt spareplan på 31 milliarder kroner for at fylde hullet i statsfinanserne. Stat, regioner og kommuner får alle med sparekniven

Der skal skæres dybt og blodigt i de offentlige udgifter frem til 2015. I alt skal der høvles 31 milliarder kroner væk over de næste fem år - 24,5 milliarder mere, end forudsat i regeringens oprindelige 2015-program. Læs mere >>

Mange af de pågældende unge har så få penge tilovers, når huslejen er betalt, at de lever under OECD's fattigdomsgrænse på 250 kroner om dagen efter skat, skriver Urban.

- Når huslejen er betalt, har nogle måske 1000 kroner tilbage til resten af måneden, mens andre har minus 200 kroner Og så har de ofte ikke råd til mad. Så de lever de på nas eller spiser slet ikke sidst på måneden, siger Lene Nedergård, der er adjunkt på Metropol Socialrådgiver-uddannelserne. Læs mere >>

Skattereformen kommer til at koste fagbevægelsen dyrt.

Alene for LO’s 18 fagforbund vil det betyde en ekstra skatteregning på mindst 162 millioner kroner.

Dertil kommer, at andre fagforbund samt arbejdsgiverorganisationer også mister skattefradrag i millionklassen. Arbejdsmarkedsforsker vurderer, at fagbevægelsen sættes under økonomisk pres af regeringen. Læs mere >>

55 procent af dem, der har modtaget tilskud fra renoveringspuljen ville have gennemført deres byggeprojekt uden statstilskud. Det viser en undersøgelse Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Kun 15 procent ville have droppet byggeplanerne uden pengene fra renoveringspuljen. Det ser altså ud til, at mere end halvdelen af de 1,5 milliarder kroner, regeringen placerede i renoveringspuljen i foråret, er spildt. Læs mere >>

Der er stillet store forventninger til den skattereform, der træder i kraft fra næste år. Men den økonomiske stimulans fra reformen er langt mindre end de SP-penge, som netop er frigivet, og som endnu ikke har været i stand til at sætte skub i økonomien. Læs mere >>

Det kommer til at koste danskerne dyrt, at regeringen i sit nye skatteudspil fastlåser alle beløbsgrænser i ét år. Grænsen for, hvornår man eksempelvis skal betale topskat, stiger ikke, sådan som det ellers er sket fast år efter år. Læs mere >>