Psykiatrien

Horsens har reduceret tvangsfjernelser med brug af terapi i Familiehuset

DR P1 Orientering d. 26. august 2010:

Horsens var i mange år en af de kommuner i Danmark, der fjernede flest børn. Det kostede kommunen rigtig mange penge, og derfor var man interesseret i at prøve noget nyt. Det nye blev Familiehuset.

Familiehuset i Horsens er et psykoterapeutisk dagbehandlingstilbud til familier med små børn, og det var egentlig tænkt som et forsøg, men det har vist sig at være en stor succes. Her er det nemlig lykkedes at forebygge og hjælpe udsatte familier med små børn. Læs mere >>

Høringssvar vedr. besparelser i Vejle kommune 2010

Voksenudvalget
samt
Sundheds - forebyggelsesudvalget
Vejle kommune
skolegade 1
7100  Vejle

Vejle, d. 30. juli 2010

Høringssvar vedr. besparelser i Vejle kommune 2010

Besparelser vedrørende psykiatrien vil føre til øget pres på støttekontaktpersoner.

Som bruger og formand for brugerbestyrelsen i Huset indsender jeg hermed høringssvar til forslag til besparelser i socialpsykiatrien & på sundhedsområdet i Vejle kommune 2010. Læs mere >>

Lykkepiller: 425.000 er idag på anti-depressiv medicin i Danmark

Psykolog og forfatter
Renée Toft Simonsen skriver idag i Information:

Der er en tendens til, at medicinering prioriteres højere end psykologisk hjælp til folk, der har det svært. Men måske ender man med middelmådighedens mekka. Læs mere >>

Hjemvendte soldater sættes også på starthjælp

- Jeg føler mig ydmyget og nedgjort. Jeg føler mig svigtet af samfundet. Her går vi ud og forsvarer danske interesser, går ud og passer vores arbejde, sådan som de danske politikere har bedt om. Når vi så kommer hjem, så har de lavet love, som pisser og op og ned af ryggen, siger den tidligere udsendte soldat Martin til avisen Kommunen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg vil ændre i lovgivningen med det samme, så veteraner ikke ryger på starthjælp efter hjemkomst. Læs mere >>

Afdeling L på det Psykiatriske Center Sankt Hans lukkes (rehabilitering, dobbeltdiagnose patienter)

DR P1 Orientering d. 8. juni 2010:

I København er der særlig mange svært syge psykiatriske patienter, som der typisk er det i storbyer. Her er der  forholdsvis langt flere skizofrene patienter, flere der både er psykisk syge og misbrugere og langt flere retspsykiatriske patienter. Det er en af grundene til at pengene i psykiatrien ikke slår til hos Region Hovedstaden, og at der nu igen skal spares.

Det betyder, at en hel specialiseret afdeling på Psykiatrisk Center på Sankt Hans skal lukkes, nemlig afdeling L eller afdelingen for langtidsrehabilitering. Det indgår i en politisk aftale, som fire partier - S, SF, Venstre og de Radikale indgik i regionen for nogle uger siden. Læs mere >>

Overlæge advarer om psykisk syge stofmisbrugere

De begår massevis af røverier og indbrud for at skaffe penge til et voldsomt misbrug af flere forskellige stoffer.
Der bliver flere og flere af dem - men systemet er ikke gearet til at hjælpe dem ud af stofmisbrug og kriminalitet.

Samfundet står magtesløst overfor en hastigt voksende gruppe af unge såkaldt kaotiske stofmisbrugere med psykiske lidelser. Læs mere >>

Politisk lydhørhed for forskelsbehandling af psykisk syge veteraner

En artikelserie i Information om at tidligere udsendte soldaters bliver ladt i stikken sætter sig spor rent politisk:

34-årige Michael er en af de krigsveteraner, der har levet på hjælp af private støtter. Københavns Kommune har sendt ham til alt fra Mændenes Hjem til et psykiatrisk værested for misbrugere og har nu frataget ham kontanthjælpen for anden gang. Kun på grund af Soldaterlegatet er Michael ikke blevet smidt ud af sin lejlighed igen.

»Han bliver mødt med mistro og betragtet som en bums, der bare skal tage sig sammen. Man fokuserer udelukkende på det negative, og derfor skaber systemet bare flere tabere, som det er indrettet i dag,« mener Vivi Jensen. Læs mere >>

Kommuner svigter også syge krigsveteraner

Livlinen hjælper 303 tidligere udsendte soldater med alvorlige psykiske problemer som posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). Af dem har 204 uafsluttede sager om sygedagpenge, mistet kontanthjælp eller førtidspension liggende i kommunerne. Halvdelen af sagerne har strakt sig over mere end fem år. 15 sager har været behandlet i mere end 10 år, viser en opgørelse fra Livlinen. Læs mere >>

Psykiske sygdomme er rigtige sygdomme

Marianne Eilenberger skrev d. 21. maj 2010:

I sidste uge fortalte jeg Saras historie. I denne uge kan I høre Antons.

Men først vil jeg fortælle om nogle af de misforståelser og fordomme, der findes om psykiske sygdomme, som kan gøre det endnu sværere og mere smertefuldt at have et psykisk sygt barn.

Nej, det er ikke bare teenageproblemer

Psykiske sygdomme er rigtige sygdomme. Lige så rigtige som sclerose, cancer, leddegigt, paradentose, influenza… you name it. Og rigtig sygdom kræver rigtig behandling af rigtige læger, sygeplejersker, psykologer, terapeuter. Læs mere >>

Psykisk syge er lige så gode (eller lige så dårlige) forældre (kunstig befrugtning, Nordfyn)

Sind.dk skriver via nyhedsmail idag:

På baggrund af en konkret sag fra Nordfyns Kommune, hvor et par fik hjælp til kunstig befrugtning selvom begge forældre angiveligt er sindslidende, har der været rejst krav om, at reglerne strammes op, så psykisk syge ikke får tilbudt kunstig befrugtning. Sundhedsminister Bertel Haarder har - ifølge pressen -  kritiseret lægerne på Odense Universitetshospital for at gennemføre en kunstig befrugtning af et par med psykiske problemer. “De burde skamme sig” siger han angiveligt om lægerne.

SIND opfordrer til at stoppe heksejagten. Psykisk syge er lige så gode (eller lige så dårlige) forældre som alle andre.

Bertel Haarder udtaler sig forhåbentlig uden at kende sagen (ellers ville han overtræde tavshedspligten). Ved at udtale sig så bastant som han gør, puster han til fordomme og misforståelser udtaler SINDs landsformand Knud Kristensen. Læs mere >>



Aspertam - tager din cola light livet af dig ? (alun.dk)

Hvem er online

Der er i øjeblikket 1 bruger og 4 gæster online.

Brugere online

Syndicate content Syndicate content