Samson i kussen eller kussen på glatis
Karina Søby Madsen skrev idag i Information:
Det handler om en weekend i kussehårets tegn, så er det sagt. Om en bytur, en brunch, en DR2-udsendelse og om normer, dogmer og ikke mindst - LYSTEN, som skal i centrum.
Det slår mig, at kvindens kønshår er politiseret, og at holdningerne er polariserede. På den ene fløj er de såkaldt ‘almindelige’ kvinder (inklusiv transvestitterne, der som hovedregel gør det, kvinderne gør, i endnu mere ekstrem grad), som fjerner hår, og på den anden side er der ‘feministerne’, der nægter at fjerne hår. Men hvor er snakken om lyst og liderlighed? For mig at se, er kussen i begge lejre fanget af dogmer, hvor udseende og forkerthed står i centrum, og lysten kommer i anden række. Når en behåret kusse associeres med noget frastødende, pinligt og urent, og når en tredjedel af de unge danske kvinder ligefrem synes, at deres kønsdele er ulækre, så er det tid til at sætte skønheden, forskelligheden og lysten i centrum.