You are here

Aktivering helbreder ikke syge

Aktivering er ikke i sig selv helbredende og er dermed ikke nødvendigvis til gavn for alle sygemeldte. Det siger Dansk Socialrådgiverforening (DS) i et høringssvar til et lovforslag om en styrket beskæftigelsesindsats overfor sygemeldte herunder også sygedagpengemodtagere.

DS er enig i, at en aktiv beskæftigelsesindsats kan være til gavn for nogle sygemeldte, men mener langt fra det er påvist, at alle sygemeldte vil have gavn af en sådan indsats.

Ifølge DS lægger forsaget ikke op til en individuelt tilpasset tilgang, hvor den enkelte syges behov kommer i fokus, og DS tager afstand fra, at kommunerne sanktioneres i refusionen, hvis en sygemeldt ikke kommer i et aktivt tilbud, uanset om det er en god idé eller ej.

Fra høringssvaret:
"Alt i alt er DS skuffet over, at forslaget ikke indeholder flere forslag til en reel afbureaukratisering af området. Selvom der er mindre afbureaukratiserende tiltag, er det DS' opfattelse, at forslaget i sin helhed vil være med til at øge den administrative byrde for medarbejderne i jobcentrene."

Høringssvar: Beskæftigelsesindsats ikke løsningen for alle sygemeldte (Socialrdg.dk)

Via
[Email modtaget idag]