Samfund

Fra Bent Sørensens takketale ved overrækkelse af Årets Kafkat 9. april 2011:

Da Danmark gik i angrebskrig for anden gang i dette århundrede, var det uden et FN mandat og med stemmetallene 61 for, 40 imod, 68 fraværende. Det er jo i sig selv dybt skamfuldt, at ved en afstemning for eller imod en angrebskrig er det største stemmetal de fraværende; mere end en tredjedel. Som bekendt i denne forsamling anlagde 25 “Concerned Citizens sag mod Statsministeren for at have brudt paragraf 19, (det manglende FN mandat for at gå i krig)

Og, som også bekendt af denne forsamling, men desværre ikke af så mange andre, torpederede Højesteret den 17. marts 2010 grundlovens paragraf 19; selvom Retten ikke var bedt om at tage stilling til dette problem, men kun om vi ”Concerned Citizens”, nu kun 24, havde søgsmålskompetence.

Ved behandlingen om grundlovsforslaget i 1953 blev det i Folketinget gjort lysende klart, hvad indholdet af paragraf 19 var: Danmark måtte forsvare sig, hvis det blev angrebet - fair nok! Men Danmark måtte kun gå i krig, såfremt der forelå et internationalt mandat, dvs. et mandat fra FN´s sikkerhedsråd.

I både Landsting og Folketing, var der enighed om denne fortolkning.

Og i de følgende 57 år var der ingen, der talte imod. Tværtom: Statsminister, politikere, juridiske professorer, lærebøger: alle bifaldt fortolkningen. Dette var også tilfældet med kommentarerne i Karnows lovsamling. Indtil 2008, hvor Højesteretsdommer, professor Jens Peter Christensen bort-retoucherede kommentarerne til Grundlovens paragraf 19.

Samme Jens Peter Christensen følte sig trods dette habil til at dømme i sagen: han var blandt de 9 højesteretsdommere, der den 17. marts, uopfordret! gav en ny fortolkning af paragraf 19.

Folketinget kunne vedtage at gå i angrebskrig uden et FN mandat!

(...)

Hvis jeg skal summere det hele op: love, ministre, Grundloven etc.etc., kan det kun blive:

Danmark har den regering det fortjener. Og det kan Danmark ikke være tjent med.

Til studienævnet for Byggeri og Anlæg

V/ Docent Per Goltermann

DTU, Lyngby

Cc:          Studienævnets øvrige medlemmer; Detektor DR; www.Videnskab.dk, Videnskab Politiken; Professor Kristian Hertz, DTU; Ingeniør Erik Lauritzen /Dansk Sprængteknisk Forening; Rektor Lars Pallesen, DTU; Brandteknisk selskab, Dansk Ingeniørforening; Tidskriftet ”Ingeniøren”; Statens Byggeforskningsinstitut; Polyteknisk Forening.

Klage over undervisningen i brandsikring på Institut for Byggeri og Anlæg

I en udsendelse i programmet DETEKTOR i Danmarks Radios P1, onsdag d. 16. marts,[1] udtalte professor Kristian Hertz sig om brandsikring.

Her sagde han (til tiden 16.05 regnet fra selve udsendelsens start):

KH: ”I modsætning til når man taler om evakuering af mennesker ud af bygninger, hvor de voldsomme brande og de høje temperaturer er de alvorlige, så er det sådan, at med bærende konstruktioner, der er de lave temperaturer i lang tid, der er det alvorlige. Og en almindelig kontorbrand kan godt komme op på en 800-900 °C, det kan den sagtens gøre. Men det, som er allermest alvorligt, det er, hvis den ikke kommer så højt op, at den har en lavere temperatur, men har det i lang tid. Og det skyldes, at det tager tid for varmen at trænge ind og gøre skade på konstruktionen. Og de temperaturer, vi taler om, som konstruktionen helst ikke skal op over, jamen, de ligger nede omkring 550 °C. Så derfor er det altså den langvarige påvirkning, som er langt den mest alvorlige for en bygning. Umiddelbart er det jo lidt svært for folk at forstå, at, jamen, der kan gå ganske lang tid før en bygning styrter sammen. Man forestiller sig, at det må da være der, hvor temperaturen er højest. Og netop den forsinkelse, som skyldes, at det tager tid for varmen at trænge ind i konstruktionen og gøre skade, selv længe efter at branden er slukket, den forsinkelse prøver vi at forklare, dels jo ved hjælp af matematik, men også ved hjælp af anskuelseseksempler. Og der er Bygning 7 et af de eksempler, vi viser.”  Citat slut.

Bortset fra, at dette udsagn – at betonkonstruktioners kollaps udviser en vis latenstid i tilfælde af brand – naturligvis er korrekt, er der tale om grov misinformation, når ”Bygning 7” bruges i undervisningen som eksempel på et brandinduceret kollaps.

Betegnelsen ”Bygning 7” - eller WTC7 - refererer til den syvende bygning i komplekset World Trade Center (WTC) i New York, der angiveligt blev angrebet af terrorister d. 11. september, 2001. Som kort opsummering skal det lige gentages, at WTC blev ramt at to jetfly. Men der var tre skyskrabere, der styrtede sammen.

Igår fremlagde Lars Løkke Rasmussen VK-regeringens reformpakke 2020.

Som du sikkert husker regnede Claus Hjort Rasmussen forkert med underskuddet på statens finanser for 2010:

/ Regeringen regnede Kr. 43 Mia. forkert i budgetunderskud for 2010 ( Denmarkonline.dk) (24. marts 2011)

Igår lavede Venstres økonomer så en politisk indbygget (fejl)fortolkning.

København, 30. marts, 2011

Til
Redaktionen af DETEKTOR v/ Thomas Buch-Andersen

Cc:
DR Oplysning v/direktør Gitte Rabøl; Professor Kristian Hertz, DTU; Ingeniør Erik Lauritzen /Dansk Sprængteknisk Forening; Rektor Lars Pallesen, DTU; Tidligere rektor Hans Peter Jensen, DTU; Brandteknisk selskab, Dansk Ingeniørforening; Tidskriftet ”Ingeniøren”; Statens Byggeforskningsinstitut; www.videnskab.dk ; Videnskab, Politiken; ”Mennesker og Medier” v/Lasse Jensen; Polyteknisk Forening.