You are here

DTU: Klage over undervisningen i brandsikring på Institut for Byggeri og Anlæg

Til studienævnet for Byggeri og Anlæg

V/ Docent Per Goltermann

DTU, Lyngby

 

Cc:          Studienævnets øvrige medlemmer; Detektor DR; www.Videnskab.dk, Videnskab Politiken; Professor Kristian Hertz, DTU; Ingeniør Erik Lauritzen /Dansk Sprængteknisk Forening; Rektor Lars Pallesen, DTU; Brandteknisk selskab, Dansk Ingeniørforening; Tidskriftet ”Ingeniøren”; Statens Byggeforskningsinstitut; Polyteknisk Forening.

Klage over undervisningen i brandsikring på Institut for Byggeri og Anlæg

I en udsendelse i programmet DETEKTOR i Danmarks Radios P1, onsdag d. 16. marts,[1] udtalte professor Kristian Hertz sig om brandsikring.

Her sagde han (til tiden 16.05 regnet fra selve udsendelsens start):

KH: ”I modsætning til når man taler om evakuering af mennesker ud af bygninger, hvor de voldsomme brande og de høje temperaturer er de alvorlige, så er det sådan, at med bærende konstruktioner, der er de lave temperaturer i lang tid, der er det alvorlige. Og en almindelig kontorbrand kan godt komme op på en 800-900 °C, det kan den sagtens gøre. Men det, som er allermest alvorligt, det er, hvis den ikke kommer så højt op, at den har en lavere temperatur, men har det i lang tid. Og det skyldes, at det tager tid for varmen at trænge ind og gøre skade på konstruktionen. Og de temperaturer, vi taler om, som konstruktionen helst ikke skal op over, jamen, de ligger nede omkring 550 °C. Så derfor er det altså den langvarige påvirkning, som er langt den mest alvorlige for en bygning. Umiddelbart er det jo lidt svært for folk at forstå, at, jamen, der kan gå ganske lang tid før en bygning styrter sammen. Man forestiller sig, at det må da være der, hvor temperaturen er højest. Og netop den forsinkelse, som skyldes, at det tager tid for varmen at trænge ind i konstruktionen og gøre skade, selv længe efter at branden er slukket, den forsinkelse prøver vi at forklare, dels jo ved hjælp af matematik, men også ved hjælp af anskuelseseksempler. Og der er Bygning 7 et af de eksempler, vi viser.”  Citat slut.

Bortset fra, at dette udsagn – at betonkonstruktioners kollaps udviser en vis latenstid i tilfælde af brand – naturligvis er korrekt, er der tale om grov misinformation, når ”Bygning 7” bruges i undervisningen som eksempel på et brandinduceret kollaps.

Betegnelsen ”Bygning 7” - eller WTC7 - refererer til den syvende bygning i komplekset World Trade Center (WTC) i New York, der angiveligt blev angrebet af terrorister d. 11. september, 2001. Som kort opsummering skal det lige gentages, at WTC blev ramt at to jetfly. Men der var tre skyskrabere, der styrtede sammen.

WTC7 var denne tredje skyskraber. Den var på 47 etager og 186 m høj.[2] Iflg. professor Hertz styrtede den altså sammen på grund af brand. Men dette kan ikke være korrekt på baggrund af bl.a. flg. fem observationer:

1) Det er aldrig sket før eller siden, at en bygning af denne type - en steel-framed high-riser - er styrtet sammen på grund af brand. Det eksempel fra Delft i Holland, som professor Hertz henviser til tidligere i samme udsendelse, var for det første en armeret betonbygning. For det andet styrtede bygningen kun delvist sammen.[3] Naturvidenskab er baseret på erfaring. Og erfaringen har vist, at steel-framed high-risers ikke styrter sammen på grund af brand.

2) De første 2.5 sekunder af WTC7’s kollaps (målt i det nordvestlige hjørne) foregik med en acceleration på 9.88 m s-2, hvilket er indenfor 1% af frit fald i NYC. [4] Det betyder, at i det øjeblik den 47. etage begynder at bevæge sig nedad, da er ALLE bærende elementer i bygningen elimineret. Denne situation kan ikke opstå som følge af de spredte, fåtallige kontorbrande,[5] der havde været i bygningen i løbet af dagen.

3) Bygningen gik diskontinuert fra hvile til frit fald.2 Denne situation kan ikke opstå som følge af spredte, fåtallige kontorbrande.

4) Bygningen faldt fuldstændigt symmetrisk.2 Denne situation kan ikke opstå som følge af spredte, fåtallige kontorbrande. Man kan ikke få en symmetrisk effekt af en asymmetrisk impuls.

5) Bygningen faldt helt ned og endte som en nydelig bunke indenfor sin egen grundplan.[6]

Der er således intet belæg for at regne WTC7’s kollaps blandt brandinducerede bygningssammenstyrtninger, og der bør udtales den allerkraftigste kritik, når dette eksempel indgår i DTU-studenternes pensum.

Hvis man som modargument anfører, at der dog er tale om en bagatel, skal det påpeges, at vi her diskuterer det mest mystiske – og hidtil uforklarede – bygningskollaps i moderne arkitekturs historie.

DTUs afdeling for Byggeri og Anlæg burde for længst have udforsket denne begivenhed og – i det offentlige rum – have delagtiggjort samfundet og de skatteydere, der betaler forskernes løn, om de korrekte konklusioner omkring sammenstyrtningen af World Trade Center, 11. september, 2001.

DTU opretholder en status som Danmarks fremmeste uddannelsessted for bygningsingeniører. Det er derfor dybt foruroligende, at man fra professor Hertz skal erfare, at der på kurset i brandsikring doceres så groft vildledende information, som det er dokumenteret ovenfor.

Det skal understreges, at dette eksempel på ingen måde behøver anfægte det sikkert høje faglige niveau af undervisningen i brandsikring i øvrigt.

Men jeg skal alligevel først spørge studienævnet, hvor længe WTC7s kollaps har tjent som eksempel på brandinduceret kollaps i undervisningen. Hvor mange generationer af danske bygningsingeniører har fået fortalt, at WTC7 styrtede sammen på grund af brand?

Dernæst henstilles, at studienævnet sikrer, at undervisningen i brandsikring fremover er i overensstemmelse med virkeligheden, forsåvidt angår WTC7.

Der er mange spekulationer og diskussioner i det offentlige rum om årsagen til sammenstyrtningen af de tre skyskrabere i WTC d. 11. september, 2001. Som nationalt ledende institution indenfor brandsikring bør DTUs afdeling for Byggeri og Anlæg leve op til sit ansvar og medvirke til, at denne usikkerhed bliver elimineret. Derfor foreslås det endeligt, at Studienævnet tager initiativ til afholdelse af et daglangt seminar på DTU, hvor sammenstyrtningen af WTC kan diskuteres i et fagligt forum. Emnet vil givetvis have mange bygningsingeniørers interesse. Undertegnede stiller sig gerne til rådighed som oplægsholder i forventning om, at lærerstaben fra Byggeri & Anlæg vil kunne komme med tilfredsstillende svar på mine spørgsmål.

Med venlig hilsen

Niels Harrit

Lektor emiritus

Nano-science Center

Kemisk Institut

H.C. Ørsted Instituttet

Universitetsparken 5

2100 Kbh Ø

harrit@nano.ku.dk

[1] DETEKTOR, udsendelse 16. marts: http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2011/03/16114909.htm

[2] Kollaps af WTC7:  http://www.youtube.com/watch?v=LD06SAf0p9A

[3] Rapport om Delft:  http://www.europeanfireacademy.com/cms/show/id=710654

[4] WTC7 frit fald:  http://www.youtube.com/watch?v=rVCDpL4Ax7I

[5] Udtømmende beskrivelse af brandene i WTC7: http://www.nist.gov/el/disasterstudies/wtc/, side 188 - 261.   Resumé: http://www.nist.gov/el/disasterstudies/wtc/ , side 18 – 21.

[6] S.E. Jones: Why indeed did the WTC buildings collapse? http://physics911.net/stevenjones/