Ifølge Politiken fredag lægger Svend Auken op til, at Socialdemokraterne i Folketingets Europaudvalg idag vil anbefale regeringen at stemme for en EU-godkendelse af import af en gensplejset foder-majs fra kemigiganten Pioneer.
- Svend Auken var en af hovedarkitekterne bag EU-moratoriet, og det kan undre, at lige præcis han nu er fortaler for en opgivende holdning i forhold til at sikre miljø- og forbrugerinteresser, siger Dan Belusa fra Greenpeace.
Greenpeace har netop i forrige uge skrevet til relevante ministre og udvalg med opfordring om, at Folketinget får kulegravet de nye EU-regler i forhold til at sikre gennemførelsen af de minimumsbetingelser om miljø- og forbrugerbeskyttelse, der blev fastsat i 1999.