Det tager lang tid at komme i gang efter stress
Men hvornår er man egentlig klar til at komme tilbage på job? Det vil der helt sikkert være mange, der kan have holdninger til. Ens læge, chefen eller ens kæreste. Og det er også svært, siger Majken Matzau:
- Det med at komme tilbage er en udfordring allerede, når man bliver sygemeldt - for sygemeldingen skal være lang nok. Den bedste tommelfingerregel, jeg kan give er, at man til slut i sygemeldingen har minimum tre uger, hvor man har det godt. Man må gerne begynde at gå og trippe lidt.