kontanthjælp

Et flertal af danskerne mener, at kontant- og starthjælpen er for lav, viser en ny undersøgelse. Det samme billede tegnes af flere eksperter, der beskriver, hvordan modtagere af kontant- og starthjælp har mere end almindeligt svært ved at få råd til ordentlig mad og de mest basale fornødenheder.

Men regeringen afviser at hæve ydelserne af frygt for, at folk hellere vil have ­offentlig støtte end tage et job.

I en ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 svarer et flertal, at de mange tusinde kontant- og starthjælpsmodtagere får for lidt i støtte.

Jobcentret er sat til salg i Gribskov, og i Køge har et udenlandsk firma overtaget ansvaret for hver anden ledig. HK frygter, at de private firmaers indmarch i jobcentrene betyder, at ledighedsindsatsen vil blive styret af profithensyn.

Private firmaer overtager jobcentre (Ugebrevet A4)

En opgørelse fra Statsforvaltning Syddanmark gik sin gang i stort set alle medier med samme vinkling, som var at halvdelen af godkendte sager om førtidspension i kommuner i Region Syddanmark ikke var nok udredt mht. arbejdsevne. Vejle var en af de undersøgte kommuner. Det affødte følgende reaktion fra formanden for arbejdsmarkedskommissionen:

DR P1 Orientering d. 27. juni 2008:

Folketinget har afsat 25 mio. kroner om året til at eftergive langvarige kontanthjælpsmodtageres offentlige gæld. Men det viser sig nu, at pengene stort set ikke bliver brugt.

For at få eftergivet gælden, er det nemlig et krav, at man går fra asken til ilden. Fra 4 års udafbrudt kontanthjælp til 5 års fast arbejde. Og det er der altså stort set ingen, der har kunnet leve op til.

Hvordan skal reglerne se ud, hvis flere i praksis skal få eftergivet gæld og komme i arbejde?