Strukturreform vil gøre det sværere at få aktindsigt
Radio VLR i Vejle kan idag fortælle:
Regionsdirektør forudser større lukkethed
Strukturreformen kan gøre det sværere for borgere og presse at få aktindsigt. Det mener Niels Højberg, der er direktør i Region Syddanmark.
Efter strukturreformen vil regionerne ligge i indbyrdes konkurrence om penge fra staten. Og det kan medføre større lukkethed, hvor flere spørgsmål og anmodninger om aktindsigt vil blive afvist, forklarer han."Det er klart, at vi kommer i kamp om midlerne. Og det gælder både for kommuner og regioner, at der vil være en forholdsvis markant kamp med staten om kronerne. Og i den type sager kan man godt forestille sig, at der vil være en større lukkethed, end vi kender det i dag", siger regionsdirektøren.