300-timers reglen for kontanthjælp træder i kraft søndag
DR P1 Morgen d. 30. marts 2007:
En del ægtepar - hvor begge parter er på kontanthjælp - ser med nogen nervøsitet frem mod på søndag. Her træder den såkaldte 300 timers-regel nemlig i kraft. Reglen betyder, at kontant-hjælpen bliver taget fra den ene part, hvis ikke parret hver især har haft 150 timers arbejde i løbet af det seneste år.Fra næste år skal der 300 timer til, hvis ikke kontant-hjælpen skal forsvinde. Det svarer til godt otte ugers fuldtids-arbejde om året. Det er især i indvandrerfamilier, at begge parter er på kontanthjælp.