Selv om bomberne blev bragt til sprængning tusinder af kilometer fra dansk jord, var det terrorhandlinger, som også angik Danmark.
Det har Østre Landsret torsdag fastslået i sagen om en irakisk-turkmensk mand, som Politiets Efterretningstjeneste har beskyldt for at sende op mod 30 selvmordsbombere til Irak.
Dommerne godkender Integrationsministeriets afgørelse om at udvise Amer Saeed, fordi han var til fare for statens sikkerhed.
PET har i den lukkede del af retssagen fremlagt oplysninger, der bestyrker mistanken mod Saeed, oplyser landsretten - dog uden at gå i detaljer.
Nu har PET altså fået en indirekte bedømmelse af de hemmeligholdte beviser. Men den mistænkte er ikke fundet skyldig i en rigtig retssag.
Udvisningen af den 42-årige kan ikke effektueres. Derfor lever han på såkaldt tålt ophold i Danmark.
/ Selvmordsbombere i Irak kunne true Danmark (DR Online) (9. december 2010)
De rigtige terrorister sidder ikke i udlandet, men er de politikere herhjemme som har undergravet retsstaten & fjernet retten til at kende alle fakta i anklagerne imod en. Istedet skal en advokat med tavshedspligt agerer i et lukket forum for en.
Dermed skabes der i strid med Grundlovens ånd hemmelig retspleje herhjemme.
§ 65. Stk. 1. I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.
Kilde: / Grundloven af 1953 (Retsinformation.dk)
Med tuneser-loven er den 42-årigesat i fængsellignende forhold, hvor han skal melde sig i Center Sandholm flere gange om ugen.
Kafkas bog processen er idag en realitet i Danmark.
Den største hykler er Birthe Rønn Hornbech, der nu hyler i flok med resten af regeringen i kampen mod "terrorismen".
Den højere sags tjeneste ofrer retsstaten & mennesker med et pennestrøg.
"Uretfærdighed hvorsomhelst er en trussel mod retfærdighed allevegne"
- Martin Luther King, jr.
Der må en ny regering til, der genskaber retsstaten.
Sæt kryds ved liste Ø !
- FlemmingLeer's blog
- Log in to post comments