You are here

Intensiv GMO soja-dyrkning truer menneskers helbred og fører til misdannelser (gensplejsede afgrøder)

DR P1 Orientering d. 5. august 2009:

I Argentina er kritikken af genmodificeret soja vokset efter at ny forskning fra Argentinas førende medicinske fakultet har vist, at kemikalier brugt i soja-dyrkningen, truer mange menneskers helbred alvorligt.

Det er sprøjtemidlet, glyfosat der forårsaget skader & misdannelser på fostre og nyfødte som f.eks. børn født uden anus.

Indbringende forretning
Det frugtbare Argentina er nu verdens trediestørste sojaproducent efter USA og Brasilien.

Landet har oplevet en sand eksplosion i produktionen af genetisk modificeret soja. Det er en indbringende forretning, og sojaeksporten leverede 17 milliarder dollar i 2008.

Men denne lukrative industrielle form for landbrug er blevet bragt i miskredit af lokale bønder og borgere, som sammen med miljøgrupper siger, at sojaen truer biodiversiteten, Argentinas mulighed for at brødføde sin egen befolkning, samt landbefolkningens helbred.

Der er anlagt flere retssager om brugen af de agrokemiske stoffer, men industrien har vundet næsten dem alle. Kun i to tilfælde har dommere dømt imod brugen af de kemiske stoffer, og i den ene sag blev dommeren efterfølgende fyret.

Af Niels Lindvig

Hør mere på:

Soja-dyrkning truer menneskers helbred (DR Online) (5. august 2009)