Perfekt overvågningssamfund

Beskyttelse mod politiets overvågning er blevet til et samfundsproblem.
Magthaverne er gået for vidt i "Krigen mod terror", mener tidligere PET-chef Ole Stig Andersen.

- Sikkerhedstjenesten har i dag adgang til alle tilgængelige oplysninger. Det er blevet en edderkop med tråde ud i alle samfundets forgreninger. Vi ved ikke, hvad der foregår, siger Ole Stig Andersen.

Henrik Stagetorn, Landsforeningen af Beskikkede Forsvarere udtaler:
Det (den skærpede anti-terrorlovgivning indført efter 11. september 2001 angrebet i USA, flj) har givet PET adgang til en lang række nye efterforskningsmetoder, herunder det der på juridisk hedder 'indgreb i meddelelseshemmeligheden'. Men ifølge forsvarsadvokaten udgør det bare en lille flig.

Og han nævner i flæng et par andre tiltag som for eksempel installation af såkaldte snifferprogrammer på mistænktes computere. Programmet kan ikke blot afsløre hvem brugeren har kommunikeret med, men også hvad der er skrevet på tastaturet.

Andre muligheder er at følge en mistænkt - eller hvem som helst i øvrigt - med teleskoper, aflæse datatrafikken eller sågar afbryde al telekommunikation i et bestemt byområde. Og man skal ikke låne sin mobil til en mistænkt, for så er den pludselig også omfattet af den dommerkendelse, som politiet har fået til at aflytte.

Ifølge ham behøver PET ikke længere nogen konkret mistanke for at efterforske en person. Men vi ved ikke, hvad der foregår. Endnu værre er det, at forsvarerens aktindsigt i anklagerens materiale er blevet mindre. Forsvareren kan nægtes adgang til visse dele af materialet.

Som i Vollsmose-sagen hvor det viste sig, at PET brugte en civil agent. Da forsvaret ville læse de konkrete rapporter fra agentens kontrolmand - den såkaldte kildefører - bestemte Højesteret, at det skulle ske i en anden afdeling af Landsretten.

- Materialet blev gennemgået på en weekend af en fremmed advokat i en fremmed domstol. Det er en total skævvridning af forsvarerens ret til indsigt i anklagerens materiale, sagde advokat Stagetorn. Han mener det er en voldsom forringelse af de sigtedes retsstilling.

Eller som i tunesersagen, hvor to udenlandske og en dansk statsborger fik hver sin behandling i den samme sag på den samme mistanke.

- Den danske statsborger fik en kammeratlig snak og blev løsladt samme dag - formentlig fordi der ikke var kød på sagen. De to andre blev administrativt udvist, uden at grunden til det nogen sinde kom frem, konstaterer Henrik Stagetorn.

Perfekt overvågningssamfund (Arbejderen.dk) (30. oktober 2008)

Greenpeace fik den tvivlsomme ære at blive den første organisation i Danmark, som blev dømt kollektivt efter anti-terrorlovgivningen fra 2002.

Det stiller det principielle spørgsmål om støtte til Greenpeace nu bliver anset som støtte til terror.

Der foreligger jo en domstolsafgørelse, som siger at Greenpeace er terrorister.