Var PET-papir nr.2 røgslør for PET-læk nr.1 ?

Hvad er mest sandsynligt: At PET og Beredskabsstyrelsen hver for sig 'taber' 1 stk. vigtigt dokument på åben gade inden for to døgn, eller at PET har 'tabt' begge papirer? Og hvad giver bedst mening: At nogle fra PET ordner Beredskabsstyrelsens affald, mens andre fra PET går og taber aktionsplaner - eller at man først ville lække oplysningen om muligt sprængstofmateriale for at styrke sin sag, men snart indså, at selv folk med tidlige efterårsforkølelser ville lugte lunten - eller rettere PET's fint planlagte læk, hvorefter man 'tabte' en efter aktionen ubrugelig plan for samme?

Af Claus Piculell

Jeg har gjort disse iagttagelser under forløbet:

1. Aktionen mod den formodede terrorcelle fandt sted 5. september 2006, og planen tabes af en medarbejder, hvis identitet fremgår af papiret. Angiveligt tidligt næste morgen den 6. september finder en yngre kvindelig ”hundelufter” aktionsplanen. Hun tror, at det er en avisomdelingsliste, men samler den alligevel op og gemmer den en uge, hvorefter hun går til DR-Nyheder, der kontakter PET og offentliggør nyheden. Den forklaring, som godt nok nu fremgår af DR Onlines artikel efter en opdatering kl. 21.20, kommer først i løbet af dagen, vist nok første gang i Radioavisen kl. 18.00. F.eks. har Radioavisen kl. 12.00, som står for den første omtale, kun lige nyheden om selve dokumentet, og de lover at vende tilbage med mere, men når det ikke. På det tidspunkt er dokumentet altså sidste nyt.
2. Der er en forbløffende lighed mellem omstændighederne omkring fundet af det første fortrolige dokument og så nu dette andet. Fundet sker lige uden for den arbejdsplads, hvor dokumentet er produceret, og det sker på nogenlunde samme tidspunkt på dagen. Dog blev nr. 1 fundet af en mand, og denne gik næsten straks til BT, selv om første dokument med dets tekniske udredning må have været noget mindre forståeligt for menigmand.
   
3. Selve planen er ubrugelig og ikke nogen større sikkerhedsbrist at få ud. Det eneste, der har direkte konsekvenser for Vollsmose-sagen er, at en af de anholdtes CPR-nr. og navn står med håndskrift, og det er også den fejl, PET's chef Lars Findsen selv nævner først i TV-avisen 18.30. I øvrigt nævner Radioavisen kl. 12.00, at der er sluppet "flere anholdtes CPR-nr." ud, hvilket senere viser sig at være fejlagtigt. Dertil kommer, at 39 politifolk, 7 medarbejdere i PET samt en læge står opført med navn og mobilnummer.
4. At selve dokumentet er ubrugeligt efter aktionens gennemførelse er også den samlede vurdering, som den i 2004 fratrådte operative PET-chef, Hans Jørgen Bonnichsen, der udtaler sig i TV-avisen 18.30 13. sept., giver. Han kan f.eks. slet ikke se, at infoen om de ansatte skulle være noget alvorligt problem: Mobilnumre kan f.eks. ændres. Man kan tilføje: Og ansattes navne kan fjernes fra telefonbøger, m.v. Derimod finder han selve tabet af et fortroligt dokument og dermed den værste plet på PET's "adelsmærke" om fortrolighed og kildebeskyttelse meget alvorligt, ligesom han stadig går ud fra, at den ansvarlige er helt afskediget. Endelig siger han, at det ikke giver mening at lække dokumentet efter aktionen og mener på den baggrund, at det må være en menneskelig fejl. 
5. TV-avisen 18.30 viser derefter et telefonopkald til en PET-ansat, der mildest talt ikke lyder overbevisende i sin forargelse og frygt – og heller ikke overholder forbudet mod at udtale sig. F.eks. siger vedkommende: "Hvor har du fundet det henne?" med reference til dokumentet, til trods for, at PET forlængst er orienteret, den ansvarlige er afsløret og forflyttet tidligere på dagen, og PET's fortrolighedsregler er blevet indskærpet over for alle ansatte.
   
6. Først oplyses det på DR Nyheder Online 12.22, at den ansvarlige PET-medarbejder er fyret, men senere kommer det frem, at denne blot overføres til anden tjeneste. PET roses for at reagere ”prompte” ved at lade ham fratræde, men det er da vist en relativ sag. Som nævnt gik der en uge, hvor planen tilsyneladende lå hos en privatperson, men til gengæld blev fratrædelsen annonceret stort set samtidig med, at nyheden om tabet af dokumentet blev offentliggjort. Faktisk er hans fyring/fratræden overskriften på DR Nyheder Onlines første omtale af sagen på deres samlede nyhedsoversigt for onsdag 13. sept.
7. På det tidspunkt er hele landet efter to dage om det første tab af hemmelige papirer begyndt at undre sig stadig mere over, hvordan Beredskabsstyrelsen kan lade rapporter om materialer, der potentielt kan fremstille sprængstof – også første udkast, ligge og flyde og gå ud med det helt almindelige affald. Læste man det under frokosten og forvekslede rapporten med smørrebrødspapir...? Flere, herunder en af forsvarerne, sagde mere eller mindre direkte, at der var tale om en læk.
   
8. Beredskabsstyrelsen tager det fulde ansvar i følge en artikel på DR Nyheder Online 12. sept. kl. 20.12, men bagatelliserer dét, som i bund og grund er et større brud på de sigtedes retssikkerhed. Det står dog klart, at både Odense politi og PET er aftagere af den endelige rapport, og alligevel finder en lynundersøgelse ud af, at det bare er de der skraldemænd, der ikke har set øllerne og sedlen om at 'tage det hele med'...
9. Birthe Rønn Hornbech citeres på Berlingske Online 13. september 2006 kl. 03:30 for denne reaktion, da hun hører om lynundersøgelsens resultat: ”Jeg har overhovedet ingen grund til at betvivle [Beredskabsstyrelsens chef] Schydts forklaring. Men forløbet efter, at papirerne forlod Beredskabsstyrelsen, lugter stadig muggent.” 
10. Pressen og politikerne, der ellers straks gik i gang med en konkurrence om at tale om ”terrorsagen”, ”den største sag i Danmarkshistorien” og ”godt PET stoppede det i tide” - og med konkurrere om at foreslå en terrorpakke 3, før terrorpakke 1 dårligt er anvendt - var begyndt at tage sig mere i agt for ikke at belaste sagen med mere indblanding, ikke mindst i kølvandet på debatten om retspolitikeres uheldige indflydelse på en række retssager, f.eks. Tvind-sagen.
11. Til slut det første spørgsmål i enhver efterforskning og undersøgelse: Qui bono? Hvem gavner det? Hvem gavner fundet af sprængstof-rapporten? Anklagemyndigheden. Hvem gavner offentliggørelsen af fundet af signalplanen to dage efter? Anklagemyndigheden. For nu tror alle, at første dokument-'tab' var en beklagelig fejl, mens det har haft den påvirkning i offentligheden og på dommerne, især lægdommerne, som det skulle have. Eller rettere: Næsten alle tror, at det var en fejl ...
    

Ren konspirationsteori? 

Er forløbet og iagttagelserne ovenfor ikke bare en af de sædvanlige konspirationsteorier, måske endda sønnen af alle deres moder ...?  Jo, det er skam helt muligt. Men det stemmer med de vigtigste fakta, og jeg må omvendt spørge: Er der noget på markedet, der giver bedre mening?

Ville der ikke skulle være en hel hob af mennesker og institutioner involveret? Nej, faktisk ikke. Man kan sagtens forestille sig, at højst en håndfuld mennesker placeret på de rigtige steder kan have fået dette forløb til at glide ned hos medier, institutioner, ledere og medarbejdere, der i øvrigt er i god tro.

Det ændrer ikke ved, at der fortsat er tale om en hypotese - eller måske et spørgsmål. Det er faktisk derfor, at overskriften rummer det for nogle aviser lidt ukendte tegn herfor ... Den dokumentation, jeg leverer ovenfor, får  forløb, mystik og indre modsigelser til at hænge fornuftigt sammen, men det giver grundlæggende kun et belæg for, at spørgsmålet er rimeligt at stille, og at der måske kan være noget at finde med en mere konkret research.

CP, 14. september 2006 01:00 - opdateret 15. sept. 2006 kl. 10-11.