Skærpelsen af antiterrorloven møder hård kritik

Afskrift af indslag

"Skærpelsen af antiterrorloven møder hård kritik" i DR P1 Orientering d. 7. marts 2006 kl. 17:45 (ca.) Version nr. 1 2006-03-08 kl. 12

Intro:
Den nugældende lovgivning om bekæmpelse af terrorisme er forvirrende og uklar, præget af hastværk og misforståelser. Så hård er kritikken fra docent Jørn Vestergaard i en længere analytisk artikel i Tidsskrift for Kriminalret.

Kritikken kommer på et tidspunkt, hvor justitsminister Lene Espersen (LE) netop har sendt sit forslag til en yderligere skærpelse af den gældende lovgivning ud til en kortvarig høring ( 1 ) ( 2 ). Og der kan ikke være nogen tvivl om, at den juridiske kritik vil påvirke både høringen og de efterfølgende politiske forhandlinger, som vil blive præget af, at en række af Venstres folketingsmedlemmer er stærkt skeptiske over for udspillet. Spørgsmålet er imidlertid, om denne modstand er så stærk, at den fører til ændringer.

--//--
Torben Krogh:
Straks da Jørn Vestergaards kritiske artikel var blevet kendt forlangte Socialistisk Folkepartis (SF) retspolitiske ordfører Anne Baastrup (AB), at justitisminister LE bliver kaldt til samråd i Folketingets (FT) retsudvalg. Ministeren må tage stilling til artiklens konklusion, der går ud på at anti-terrorlovene fra 2002 blev gennemført på et løsagtigt grundlag & efter en overfladisk forberedelse og forhandling.

I dette udspil fra SF var der intet overraskende, da partiet konsekvent har været modstander af regeringengs forsøg på at stramme denne del af straffeloven. Mere bemærkelsesværdigt er det, at Venstres (V) retspolitiske ordfører Birthe Rønn Hornbech (BRH) omgående støttede ABs krav.

Ganske vist er BRH kendt som en af de V-politikere, der har kæmpet indædt for at bevare retsamfundets værdier i konfrontation med de politiske kræfter, der ser en fortsat skærpelse som det bedste svar på trusselerne om terror.

Eksempelvis fremsatte hun er række indvendinger imod det katalog, som et embedsmandsuvalg fremlagde i 2005 over mulige stramninger i loven fra 2002. Men da LE i sidste uge fremlagde regeringens udspil baseret på dette katalog indtog BRH en umiddelbart afventende holdning. "Nu måtte der først forhandlinger til", lød hendes første svar.

Nu slår hun imidlertidigt fast, at det helt naturligt at retsudvalget tager Jørn Vestergaards kritik op i forbindelse med en aktuelle terrorpakke. Det indikerer, at hun fortsat er modstander af regeringens politik. Og det er i det lys, at man skal se hendes udtalelser i sidste uge efter en debat i Vs folketingsgruppe om udkastet til lovforslag.

Hun sagde til dagbladet Information, at "det er jo sådan at forslaget skal godkendes af Vs folketingsgruppe. En minister kan ikke fremsætte forslag uden at det er godkendt i Vs og konservative gruppe. Og det her er ikke godkendt i Venstre".

Et andet unavngiven medlem af Vs gruppe føjede til, at "der bliver ændret på den pakke, som nu er sendt ud i høring. Ellers kan et samlet V ikke stemme for." Den situation tror det pågældende FT medlem ganske enkelt ikke kan opstå.

Kendsgerningen er da også, at BRH ikke står alene med sin modstand. Britta Schall Holberg har fomuleret en markant afstandstagen til Jus forslag. Og da embedsmændene i sin tid fremsatte deres 49 forslag til stramninger var FTs formand Christian Mejdahl og den politiske ordfører Jens Rohde blandt de V-folk, der med henvisning til retssamfundets principper udtalte dybt betænkelighed.

Jus kender med andre ord alt til den modstand, som der eksisterer i Vs FT-gruppe. Og i hendes egens konservative gruppe er det såmænd heller ikke alle, der er lige begejstrede selvom om de hidtil er gået mere stille med deres kritik.

På den baggrund forsikrede hun i sidste uge, at hun selvfølgelig vil lægge sig i selen for at få overbevist FTs partier om, at det her er noget som skal tilslutning til.

Det skete i forbindelse med forslagenes udsendelse til høring hos en række organisationer og institutioner. De skal svare inden den 24. marts, hvis deres synspunkter skal skal tages i betragtning.

Spørgsmålet er imidlertig om det vil ske under nogen omstændigheder.

3:50

Ministeren sagde nemlig også at terrorpakken ikke kan genåbnes. Der kan ikke ændres et komma. Hvis vi begynder at pille ved nogen af pakkens punkter, så får vi en dårligere terrorbeskyttelse, sagde ministeren.

Det må uundgåetligt lede frem til spm om, hvad man skal med en høring hvis intet står til at ændre. Ihvertfald har der i juridiske kredse bredt sig en følelse af at denne høring er en ren proforma forestilling. Den bliver foretaget, fordi det nu engang hører sig til.

Ikke desto mindre kan den få betydning. Mens justitsministeren måske ikke behøver, at lytte til dem der bliver hørt kan de igennem deres bidrag levere yderligere juridisk ammunition til de kritiske og de skeptiske. Ikke mindst i Venstres folketingsgruppe.

Om det så er tilstrækkeligt til, at der alligevel bliver ændret ikke blot et komma, men hele paragraffer er en anden sag.

Her er jut udsat for 2 modsatrettende krav. DF finder det fremlagte udkast for slapt. Partiet ønsker mere udbredt overvågning end den, der lagt op til. Og også på andre punkter vil det foretrække endnu strammere regler og endnu flere beføjelser til politiet.

Det har dog lovet at stemme for lovforslaget, som det nu foreligger i udkast. Men har samtidigt gjort klart, at det vil modsætte sig enhver ændring i den modsatte retning.

Det andet krav kommer fra de kritiske i regeringspartiernes egne rækker. Først og fremmest i Venstre. Disse folketingsmedlemmer kan regne med hele oppositionens støtte, hvis de i sidste instans stemmer imod den nye anti-terrorpakke.

Det er imidlertidigt meget tvivlsomt om det kommer så vidt. Som det unavngivne Venstre-medlem sagde til information er det meget svært at forestille regeringen og især dens chef vil tillade en situation, hvor regeringen kommer i mindretal fordi en del af dens egne folketingsmedlemmer stemmer imod dens forslag.
Sagen vil blive afhandlet forinden. Sådan som det tidligere er sket, når nogen venstrefolk eller konservative i de første faser af et forhandlingsforløb har givet udtryk for afvigende meninger.

Det kan ske igen. Men for en række FT-medlemmer fra regeringspartierne er denne sag så alvorlig og  af en så stor principiel rækkevidde, at de ikke vil lade sig nøje med appeller til partisolidariteten eller kravet om at vise partidisciplin. De vil kræve konkrete og håndgribelige indrømmelser. Netop denne sag kan derfor vise sig, at blive VK-regeringens hidtil vanskeligste rent parlamentarisk.

Det kan forekomme, at være en smule paradoksalt da disse nye forslag er fremsat så hurtigt, at den nu så stærkt kritiserede lov fra 2002 endnu ikke har ført til en eneste sag, der er bragt frem til fældende dom ved en domstol. Det kan med andre ord konstateres, at det ihvertfald ikke er domspraksis der har fået embedsmænd, ministre og en del folketingspolitikkere til at mene at en yderligere stramning er nødvendig.